Campusudvikler Innovation District - KU København
Københavns Universitet søger en projektleder til campusplanlægning- og projektudvikling med særligt fokus på Innovation District Copenhagen. Du skal omsætte strategiske visioner til konkrete udviklingsprojekter i tæt samspil med offentlige og private aktører. Stillingen omfatter projektmodning, etablering af samarbejder med developere og investorer samt koordinering på tværs af organisationer. Du bør have solid erfaring med projektudvikling i tidlige faser, ejendoms- eller byudvikling samt kendskab til offentlige beslutningsprocesser. Ansøgningsfrist: 11. juni 2026.
Projektleder stilling ved KU – FA – Kbh K - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
- Oprettet: 28. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Vil du være med til at omsætte en national vision til konkret by- og projektudvikling i hjertet af København? Københavns Universitet (KU) står centralt i realiseringen af Innovation District Copenhagen – en langsigtet ambition om at udvikle et verdensførende innovationsdistrikt inden for life science og kvanteteknologi, hvor forskning, virksomheder og investeringer samles fysisk og arbejder tæt sammen.
I KU BYG søger vi en erfaren projektleder, der kan omsætte strategiske visioner til konkrete udviklingsprojekter – i tæt samspil med offentlige og private aktører.
Om stillingen
Som projektleder i Plan får du i de kommende år en nøglerolle i at udvikle KUs campusområder som en integreret del af Innovation District Copenhagen – med særligt fokus på Nørre Campus som distriktets epicenter – sammen med flere kollegaer i Plan.
Du arbejder i krydsfeltet mellem strategisk planlægning, by- og ejendomsudvikling, politiske dagsordener og interessenter samt konkrete projekter og realisering.
Du vil være med til at drive udviklingen af KUs arealer, så de understøtter øget samspil mellem forskning og erhverv, nye byrum, forbindelser og funktioner samt etablering af faciliteter til virksomheder og startups.
Stillingen er en fast stilling, der indgår som en central del af et kommende 4-årigt program, der skal styrke Københavns Universitets engagement i Innovation District Copenhagen. Programmet forventes etableret på tværs af KU og bemandet med en programleder fra KUs innovationsafdeling samt 4-5 medarbejdere fra KUs øvrige koncernenheder, herunder KU BYG. Du vil indgå i dette program og bidrage til at skabe fremdrift og sammenhæng i universitetets samlede indsats i innovationsdistriktet.
En central opgave: Realisering af åbningsgreb
En væsentlig del af stillingen er at bidrage til realisering af de første åbningsgreb i visionsplanen, der skal skabe momentum i udviklingen.
Særligt vil du arbejde med åbningsgreb 1 – udviklingen af Tagensvej 22 / Ole Maaløes Vej. Dette omfatter udvikling af en ny innovationshub med laboratorier, kontorer og startupmiljøer, etablering af stærke partnerskaber med investorer, developere og innovationsaktører samt udvikling af et centralt bindeled mellem universitet, hospital og virksomheder. Samtidig bidrager projektet til at skabe en mere åben og sammenhængende campus med høj grad af møder og vidensdeling.
Dine opgaver
Du vil bl.a. arbejde med at:
- Udvikle og modne projekter fra vision til beslutningsgrundlag
- Etablere og drive samarbejder med private developere, investorer og fonde
- Navigere i og bidrage til beslutningsprocesser i en politisk og offentlig kontekst
- Udarbejde strategiske analyser, scenarier og business cases
- Koordinere med interne og eksterne aktører på tværs af organisationer
- Bidrage til udvikling af campusplaner med afsæt i IDC-visionen
- Sikre sammenhæng mellem byudvikling, byggeri og KUs strategiske mål
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med projektudvikling i tidlige faser
- Har arbejdet med ejendoms- eller byudvikling i samarbejde med private aktører
- Har erfaring med offentlige organisationer og politiske beslutningsprocesser
- Kan skabe fremdrift i komplekse projekter med mange interessenter
- Har stærke analytiske evner og kan omsætte strategiske ambitioner til konkrete projekter
- Er en stærk samarbejds- og relationsskaber
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med offentlig-private samarbejder, indsigt i innovationsmiljøer samt erfaring med større byudviklings- eller campusprojekter.
Derfor skal du vælge os
Hos KU BYG bliver du en del af en organisation, der arbejder strategisk med udviklingen af ca. 1,1 mio. m² bygningsmasse og centrale campusområder i København.
Du får en central rolle i et af Danmarks mest ambitiøse by- og innovationsprojekter, mulighed for at arbejde med projekter med stor samfundsmæssig betydning samt et stærkt fagligt miljø med høj grad af samarbejde og videndeling.
Om Innovation District Copenhagen
Innovation District Copenhagen skal udvikles til et verdensførende innovationsdistrikt, hvor forskning, uddannelse, virksomheder og kapital samles fysisk og skaber nye løsninger gennem tæt samarbejde. Udviklingen sker gennem fortætning, transformation og etablering af nye faciliteter i tæt samspil mellem offentlige og private aktører.
Om os
KU Bygninger (KU BYG) er Københavns Universitets koncernenhed på bygningsområdet. KU BYG har overordnet ansvar for at administrere, udvikle og vedligeholde KU’s arealer og bygninger, så de fysiske omgivelser understøtter KU’s forskning og uddannelse og skaber nutidige og velfungerende rammer for KU’s studerende og ansatte. I KU BYG varetages både den strategiske og taktiske planlægning på bygningsområdet, udvikling og modning af projekter, tværgående udviklingsprojekter og planlægning/gennemførsel af bygge- og vedligeholdelsesprojekter af meget forskelligartet karakter.
Læs mere her:
- KU Bygninger – Københavns Universitet
- Strategi 2030 – Til gavn for flere – Københavns Universitet
- Indsatser – Københavns Universitet
- Helhedsplan 2030 for campus- og bygningsområdet
Proces for ansættelse
Ansøgning og CV uploades via KUs jobportal (klik på SØG STILLINGEN nederst i stillingsopslaget). Ansøgningsfristen er den 11. juni 2026. Første samtale forventes afholdt den 17. og 18. juni. Anden samtale vil blive afholdt den 22. og 23. juni. 2. samtalerunde vil indeholde en case.
Kontakt
Hvis du har faglige spørgsmål til stillingens indhold, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Hardis på tlf. 93565406. Hvis du har øvrige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Plan, Dorthe Friis-Vigh på tlf. 93516023.
BEMÆRK: Vi gør opmærksom på, at vi samtidig har et andet stillingsopslag opslået. Søg gerne på det opslag, hvis du også er interesseret i at blive vurderet til den stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er organisatorisk forankret i KU BYG på Københavns Universitet. Dit arbejdssted vil formelt være Vor Frue Plads 4, 1171 København K. I praksis vil du tilbringe en del af din arbejdstid på de forskellige campusområder.
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten, hvor indplaceringen vil være som specialkonsulent eller i henhold til anden relevant overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og der er flekstid.
Tiltrædelse pr. 1. august eller 1. september (efter aftale).
Denne stilling er publiceret af KU – FA – Kbh K via jobnet.dk


