Campusplanlægger København - KU Projektledelse
KU BYG søger projektledere til strategisk campusplanlægning og udvikling på Københavns Universitets bygningsområde. Du skal varetage tværgående planlægnings- og projektledelsesopgaver på tværs af campusser med ca. 1,1 mio. m² bygningsareal. Stillingen kræver erfaring inden for udvikling, planlægning og projektledelse i komplekse organisationer, samt evne til at kommunikere på tværs af fagligheder. Ansøgningsfrist: 11. juni 2026.
Projektleder stilling ved KU – FA – Kbh K - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
- Oprettet: 28. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
I KU BYG søger vi flere engagerede kollegaer som projektledere indenfor udvikling og planlægning på tværs af Københavns Universitets campusser, bygninger og arealer med ca. 1,1 mio. m² bygningsareal.
Kompetencer inden for tværgående planlægning
Som projektleder i Plan arbejder du med det tværgående strategiske udviklings– og planlægningsarbejde, der skal udgøre grundlaget for beslutninger, prioriteringer og rammesætning for de enkelte bygge- og vedligeholdelsesprojekter, der gennemføres af andre afdelinger i KU. Det er relevant med erfaringer inden for planlægning i større skala med til tider stor kompleksitet, og dine kompetencer kan være opnået i mange forskellige sammenhænge.
Stort overblik og mange samarbejdsflader
Ansvarsområderne forudsætter, at du trives med en bred vifte af samarbejdsrelationer, at du formår at “springe i skala” mellem udvikling, planlægning og detaljer, og samtidig evner at omsætte komplekse sammenhænge til et let forståeligt sprog. Det er afgørende, at du har et særligt blik for inddragende processer og kommunikation på tværs af fagligheder og organisation, hvor du bliver garanten for, at brugerne kan genkende deres oprindelige behov, når deres løsning står færdig. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med mange engagerede kollegaer og gode muligheder for videndeling.
Vi drømmer om, at du har noget af følgende med i bagagen
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, der tilsammen har givet dig solide kompetencer inden for udvikling og planlægning på bygningsområdet samt projektledelse i de tidlige faser (projektudvikling og ‑modning)
- Erfaring med rammesætning og organisering af projekter i komplekse organisationer
- Stærke analytiske kompetencer og evne til at strukturere og omsætte scenarier for campusudvikling og bygningstransformation til beslutningsgrundlag
- Konkrete erfaringer opnået i en byggefaglig kontekst – som f.eks. bygherre, driftsherre, bygherrerådgiver, faglig rådgiver
- Kendskab til planlægningsarbejde på bygningsområdet, herunder planlægning i større skala samt areal-, kapacitets- og flowanalyser
- Erfaring med planlægning og facilitering af brugerprocesser, afklarings- og beslutningsprocesser, herunder forandrings- og organisatoriske processer
- Gerne erfaring fra store og/eller politiske organisationer
- Stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner på tværs af faggrupper samt erfaring med at formidle teknisk komplekst materiale i beslutningsoplæg og afrapportering
- Nysgerrighed, gå‑på‑mod og lyst til løbende kompetenceudvikling – både egne og organisationens – inden for planlægning, byggeri og vedligehold
- Gode samarbejdsevner med fokus på at opbygge og vedligeholde tillidsbaserede relationer
- Erfaring med bygherreopgaver, fx strategisk planlægning, projektledelse, tværgående budgettering og økonomistyring, byggejura samt analyser i komplekse organisationer
- Gerne en projektlederuddannelse og erfaringer med projektarbejde
- Indsigt i bygnings‑ eller planlægningsfaglig praksis er en fordel (men ikke et krav)
Det indebærer opgaver, hvor du fx skal være god til at:
- Udarbejde beslutningsoplæg, scenarier og strategiske anbefalinger
- Tilrettelægge og facilitere behovsdialoger med fakulteter, institutter og øvrige enheder
- Udvikle campusplaner og implementere Helhedsplan 2030
- Koordinere med bygge- og vedligeholdsprojekter, hvor arealdisponering påvirkes
- Gennemføre kapacitets-, belægnings- og arealanalyser på tværs af campusser
- Formidle analyser og anbefalinger til ledelse og projektorganisationer
- Videreudvikle metoder, værktøjer og skabeloner til arealplanlægning
Hvis din nysgerrighed er vakt, og du kan se dig selv i stillingen, håber vi meget at høre fra dig – også hvis du kan byde ind med andre kompetencer end de ovennævnte.
Om os
Københavns Universitet har til huse på en række campusområder i København og enkelte lokationer udenfor byen i en meget forskelligartet bygningsmasse som tilsammen udgør ca. 1,1 mio. m2, og som med specialiserede funktioner – i både gamle og nye bygninger – er med til at øge kompleksiteten i både planlægning og projekter på bygningsområdet.
KU Bygninger (KU BYG) er Københavns Universitets koncernenhed på bygningsområdet. KU BYG har overordnet ansvar for at administrere, udvikle og vedligeholde KU’s arealer og bygninger, så de fysiske omgivelser understøtter KU’s forskning og uddannelse og skaber nutidige og velfungerende rammer for KU’s studerende og ansatte. I KU BYG varetages både den strategiske og taktiske planlægning på bygningsområdet, udvikling og modning af projekter, tværgående udviklingsprojekter og planlægning/gennemførsel af bygge- og vedligeholdelsesprojekter af meget forskelligartet karakter.
Læs mere her:
- KU Bygninger – Københavns Universitet
- Strategi 2030 – Til gavn for flere – Københavns Universitet
- Indsatser – Københavns Universitet
- Helhedsplan 2030 for campus- og bygningsområdet
Proces for ansættelse
Ansøgning og CV uploades via KUs jobportal (klik på SØG STILLINGEN nederst i stillingsopslaget).
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2026
Første samtale forventes afholdt den 17. og 18. juni. Anden samtale vil blive afholdt den 22. og 23. juni. 2. samtalerunde vil indeholde en case.
Kontakt
Hvis du har faglige spørgsmål til stillingens indhold, så er du meget velkommen til at kontakte teamledere Heidi Svejgaard på tlf. 93565233. Hvis du har øvrige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Plan, Dorthe Friis-Vigh på tlf. 93516023.
BEMÆRK: Vi gør opmærksom på, at vi samtidig har et andet stillingsopslag opslået. Søg også meget gerne på det opslag, hvis du også er interesseret i at blive vurderet til den stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er organisatorisk forankret i KU BYG på Københavns Universitet. Dit arbejdssted vil formelt være Vor Frue Plads 4, 1171 København K. I praksis vil du tilbringe en del af din arbejdstid på de forskellige campusområder.
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten, hvor indplaceringen vil være som specialkonsulent eller i henhold til anden relevant overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og der er flekstid.
Tiltrædelse pr. 1. august eller 1. september (efter aftale).
Denne stilling er publiceret af KU – FA – Kbh K via jobnet.dk


