Byplanlægger Ringkøbing - Ejendomsudvikling & Investor
Ringkøbing-Skjern Kommune søger en projektleder til udvikling af ny bydel ved Ringkøbing. Du skal drive en udviklings- og afklaringsproces for et 10 hektar stort område ved Smed Sørensens Vej og omsætte visioner til konkrete aktiviteter. Stillingen kræver projektledelseskompetencer, erfaring med komplekse processer og forretningsforståelse. Du samarbejder tæt med kommunale kollegaer, investorer og eksterne partnere. Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Projektleder stilling ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland
- Ringkøbing, Region Midtjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. november 2026
- Oprettet: 9. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Vil du stå i spidsen for et ambitiøst byudviklingsprojekt på en af Ringkøbings mest attraktive placeringer? Og motiveres du af at omsætte visioner til konkret udvikling i tæt samarbejde med politikere, investorer, fagfolk og lokalsamfund?
Ringkøbing-Skjern Kommune søger en engageret og udviklingsorienteret projektleder til en 2-årig projektstilling. Vi søger en projektleder på 20 timer ugentligt, men arbejdstiden vil efter fælles aftale på sigt kunne variere gennem projektperioden afhængigt af projektets faser, aktiviteter og behov.
Du får en central rolle i at undersøge mulighederne for omdannelse af et ca. 10 hektar stort tidligere erhvervsområde ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing. Området ligger attraktivt på en halvø, direkte ud til Ringkøbing Fjord og tæt på centrum, og skal udvikles til et nyt attraktivt byområde i tæt samspil med bymidten.
Projektet er i en helt tidlig og undersøgende fase, og du får derfor mulighed for at være med til at forme både udviklingsretningen, processen og samarbejdet helt fra en start.
Din opgave
Du får ansvar for at organisere og drive udviklings- og afklaringsprocessen og skabe sammenhæng mellem planlægning, marked, økonomi, politik og områdets langsigtede potentialer. Du vil skulle samarbejde tæt med kommunale kollegaer og eksterne, hvor du har tovholderrollen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge, organisere og drive den samlede udviklings- og afklaringsproces
- Sikre fremdrift, overblik, koordinering og opfølgning
- Omsætte visioner og politiske ambitioner til konkrete aktiviteter og beslutningsgrundlag
- Opbygge dialog og relationer til potentielle investorer, udviklere og andre eksterne samarbejdspartnere
- Undersøge projektets økonomiske bæredygtighed og rentabilitet, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at en udvikling kan realiseres
- Bidrage til borgerinddragelse i processen
- Have blik for markedet og arbejde aktivt med områdets udviklings- og salgspotentiale
- Bidrage til at udvikle en stærk fortælling og profil for området og tænke branding ind som en del af byudviklingen
- Sikre udarbejdelse af og koordinere relevante analyser, undersøgelser og faglige bidrag
- Samarbejde på tværs af kommunens fagområder og skabe fælles retning blandt mange forskellige interesser
- Eventuelt igangsættelse af midlertidige aktiviteter og tiltag på området
Der er afsat midler til i et vist omfang at kunne tilkøbe relevant ekstern bistand som bidrag til løsning af nogle af opgaverne.
Hvem er du?
Vi lægger især vægt på, at du:
- Har stærke projektledelseskompetencer og gerne efteruddannelse inden for projektledelse
- Har erfaring med at organisere og drive komplekse processer med mange aktører og interesser
- Har forretningsforståelse og blik for udviklingsøkonomi og rentabilitet
- Gerne erfaring med fysisk planlægning og byudvikling
- Har forståelse for ejendoms- og udviklingsmarkedet og kan gå konstruktivt i dialog med investorer, udviklere og andre markedsaktører
- Kan se udviklings-, branding- og salgspotentialer og formår at omsætte dem til handling
- Kommunikerer sikkert og troværdigt og er god til at præsentere komplekse problemstillinger på en enkel og engagerende måde
- Har erfaring med – eller forståelse for – arbejdet i en politisk ledet organisation
- Kan bevare overblikket og retningen, også når processen bliver kompleks eller kommer under pres.
Du skal have drive – og tålmodighed
Du skal kunne lede og skabe følgeskab
Vi er samtidig nysgerrige på, hvad der driver dig som projektlederMåske motiveres du af at undersøge og udvikle nye muligheder, af at få komplekse projekter til at hænge sammen økonomisk og praktisk eller af at samle mennesker om en fælles retning.
Uddannelse
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ann Elisabeth Bjerrehøj på 21 74 97 34.
Ansøgningsfrist er den 8. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. november 2026.
Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Ansøg” nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave – både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Denne stilling er publiceret af Ringkøbing-Skjern Kommune via jobnet.dk

