Brandanlæg & Alarmsystemer Leder - Servicechef
Vi søger en servicechef til Brand & Sikringsafdelingen i Midt- og Nordjylland med personaleledelseserfaring og kommerciel forståelse. Du får direkte ledelsesansvar for fire serviceledere og skal sikre vækst, kundetilfredshed og sund økonomi. Rollen omfatter udvikling af kundeporteføljen og mersalg i tæt samarbejde med kunder. Du er synlig, initiativrig og motiverer gennem resultater. Erfaring fra brand- og sikringsbranchen er ikke påkrævet, men solid ledelsesbaggrund fra teknisk service er vigtig. Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026.
Servicechef stilling ved ConfidenceSearch,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026
- Oprettet: 28. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Servicechef
Servicechef til Brand- & Sikringsafdelingen i Midt- og Nordjylland
Vil du stå for ledelsen af en velfungerende serviceorganisation og være med til at udvikle både mennesker og forretning? Har du solid ledelseserfaring, god kommerciel forståelse og evnen til at skabe resultater gennem andre? Så er det måske dig, vi søger som vores nye servicechef.
Hvem er vi
I vores forretningsområde Brand & Sikring arbejder vi med installation, service og vedligehold af løsninger inden for blandt andet brandanlæg, alarmsystemer, overvågning og adgangskontrol. Vi er omkring 90 medarbejdere, der hver dag leverer høj kvalitet og professionel rådgivning til vores kunder.
Læs mere på Sikring og alarm
Jobbet
Du får en central rolle i at sikre fortsat vækst, høj kundetilfredshed og en sund økonomi, samtidig med at du udvikler organisationen og skaber de bedste rammer for medarbejderne.
Du har det direkte ledelsesansvar for fire serviceledere og skaber resultater gennem dem. Du sætter retning, følger op og sikrer, at drift, ressourcer og kvalitet går hånd i hånd.
En vigtig del af rollen er desuden at udvikle kundeporteføljen og identificere muligheder for mersalg og videreudvikling af vores ydelser i tæt samarbejde med kunderne. Som medlem af ledergruppen er du med til samarbejdet og udviklingen på tværs af organisationen.
Din profil
Du har erfaring med personaleledelse og motiveres af at udvikle mennesker, skabe engagement og sikre fremdrift i organisationen. Måske har du erfaring med ledelse af ledere, eller måske er du en erfaren afdelingsleder, der er klar til næste skridt.
Din baggrund kan være fra brand- og sikringsbranchen, men det er ikke et krav. Du kan også komme fra en anden teknisk service- eller projektforretning. Det vigtigste er, at du har forretningsforståelse, trives tæt på kunderne og kan skabe resultater gennem dine medarbejdere.
Du har et kommercielt mindset og evner at se forretningen fra kundens perspektiv. Du forstår, hvad der skaber værdi for kunderne, og medvirker til at styrke både relationer og forretning.
Som person er du synlig, initiativrig og motiverende. Du formår at sætte en tydelig retning, skabe opbakning til nye initiativer og bygge gode relationer på tværs af organisationen. Samtidig trives du med at være tæt på både ledere og medarbejdere på tværs af lokationerne og møder mennesker i øjenhøjde.
Vi tilbyder
Her får du mulighed for at arbejde med både mennesker, kundeoplevelser og forretningens videre udvikling.
Der følger firmabil, IT‑udstyr og telefon med rollen, ligesom du får en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring. Som medarbejder i NRGi‑koncernen får du desuden adgang til flere rabatordninger, bl.a. fitness og medarbejder‑el.
Tiltrædelse og ansøgning
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på “søg stillingen” nedenfor på linket
Denne stilling er publiceret af ConfidenceSearch via jobnet.dk


