Brænder du for det neuropsykiatriske område og i særdeleshed ADHD? Så er det måske dig, vi søger som overlæge til vores velfungerende ADHD team ved Psykiatrien, Regionshospitalet Gødstrup
Overlæge til ADHD team ved Psykiatrien, Regionshospitalet Gødstrup. Søger speciallæge i psykiatri med interesse for udvikling og ledelse. Fokus på udredning og behandling af ADHD i tværfagligt samarbejde. Mulighed for kompetenceudvikling og bidrag til forandringer i spændende transformations-tid. Motiveret af passion for patienternes velvære og faglig udvikling.
Overlæge stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. februar 2026 — Om -72 dage
- Oprettet: 20. januar 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Har du lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads i udvikling, hvor såvel det lægefaglige samarbejde i enheden samt det tværfaglige samarbejde vægtes højt?
den 1. april 2026 eller hurtigst muligt.
Som overlæge i Team for ADHD vil du i tæt samarbejde med din speciallægekollega og resten af teamet få mulighed for at sætte dit præg på området og sikre, at vores patienter modtager en faglig kvalificeret udredning og behandling i overensstemmelse med faglige standarder på området og med gode muligheder for fagligt fællesskab og sparring.
Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er Psykiatrien fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler – og vi er nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder frem for begrænsninger og tage initiativ til nye samarbejder mellem somatik, psykiatri og primær sektor.
Vi er interesseret i at finde en speciallæge i psykiatri, der har særlig interesse og lyst til at udvikle vores tilbud i ADHD teamet i tæt samarbejde med vores speciallægekollega og funktionsledelsen. Har du samtidig interesse for ledelse, forskning eller tværgående funktioner er der gode udviklingsmuligheder og opbakning til evt. relevant kompetenceudvikling.
Bor du i eller omkring Aarhus, vil du sammen med kollegaer have mulighed for at køre med den direkte psykiatribus mellem Aarhus og Gødstrup.
Vi søger en overlæge der
- har en bred psykiatrisk viden og erfaring indenfor det neuropsykiatriske område i forhold til udredning og behandling, især viden om ADHD er en fordel
- har solid erfaring med psykopatologi, differentialdiagnostik og komorbiditet lidelse
- har interesse i at udvikle og præge området og bidrage til en robustgørelse af det ambulante tilbud
- er indstillet på at deltage i undervisnings- og udviklingsaktiviteter, herunder vejledning af yngre læger
- har forståelse for de rammebetingelser, der er gældende for en offentlig psykiatri, herunder arbejdet med at sikre udrednings- og behandlingsgarantien i Ambulatoriet
- besidder personlig integritet, fleksibilitet og gode samarbejdsevner og samtidigt har gode kommunikative evner og forstår værdien af et velfungerende tværfagligt samarbejde
- kan opfylde bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland
Psykiatrien i Gødstrup varetager den almen psykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Team for ADHD er et af ni teams på voksenområdet i vores ambulante enhed. Vi er et fagligt stærkt team, hvor vi hele tiden dygtiggør os, og du vil indgå i et tværfagligt team med speciallæge, psykologer, sygeplejersker og sekretærer.
Vi har en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, trivsel og udvikling for den enkelte. Vi ønsker at kunne levere tilbud til vores patienter og pårørende af høj kvalitet og er derfor optaget af kontinuerligt at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder, så vi kan give de bedste udrednings- og behandlingstilbud, og vi vægter samarbejdet med andre klinikker og tværfaglige samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Yderligere information
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup og Klinik 1 som arbejdsplads ved at klikke her.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
senest den 4. februar 2026.
Samtalerne forventes afviklet løbende.
Lidt mere om os
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

