Børnerådgiver København - Myndighedsområdet ledelse

Københavns Kommune søger en teamleder for børne- og ungerådgivere til barselsvikariat fra 1. januar 2027 i småbørnsområdet. Du får personaleansvaret for cirka halvdelen af myndighedsgruppen og skal bidrage til faglig, personalemæssig og strategisk ledelse. Erfaring med ledelse inden for socialsektoren er en fordel, men ikke et krav. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026.

Teamleder stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Teamleder

Vores dygtige børne- og ungerådgivere, som hver dag bidrager til, at de mest udsatte småbørn får et trygt børneliv, har to teamledere, og den ene skal på barsel i slutningen af året. Derfor søger vi en teamleder til et barselsvikariat fra den 1. januar 2027. Hvis du har erfaring med personale- og/eller faglig ledelse på myndighedsområdet for udsatte børn og unge, eller hvis du blot har en brændende lyst til ledelse på området, så er det måske dig, vi søger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den anden teamleder, som kender opgaven godt, og med afdelingslederen. Du får en introduktion til arbejdet og oplæring i de opgaver, du har behov for. Afdelingen består ud over de tre ledere af en myndighedsgruppe med 15 børne- og ungerådgivere, et adoptionsteam med to medarbejdere, en sikkerhedsplansgruppe med otte medarbejdere, fem daginstitutionssocialrådgivere, to familierådgivere og tre studentermedhjælpere. Vi arbejder fortrinsvis med de mindste børn – fra graviditet til og med syvårsalderen.

Om stillingen

Som teamleder i barselsvikariatet får du personaleansvaret for ca. halvdelen af de 15 børne- og ungerådgivere i myndighedsgruppen og evt. for adoptionsteamet. De to teamledere og afdelingslederen fordeler en del af ledelsesopgaverne mellem sig og den præcise fordeling mellem dig og os, vil afhænge af, hvem du er. Uanset hvordan vi konkret fordeler opgaverne imellem os i forbindelse med ansættelsen af dig, vil du i tæt samarbejde med afdelingslederen og den anden teamleder have ansvaret for at bidrage til den faglige, personalemæssige, strategiske og driftsmæssige ledelse og udvikling af afdelingen. Dine primære opgaver vil være at

  • tage medansvar for driften og udviklingen af myndighedsarbejdet i børne- og ungerådgivergruppen, herunder har vi særligt stort fokus på fristoverholdelse og inddragelse.
  • understøtte børne- og ungerådgivernes opgaveløsning og faglige udvikling via sparring, sagsgennemgang, drøftelser, deltagelse i møder etc.
  • etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med daginstitutioner, støttende og anbringende tilbud samt vores familiebehandlere og psykologer
  • bidrage til og løfte udviklings- og driftsopgaver i enheden, hvor du også selv vil få projekter eller opgaver, som matcher dine kompetencer og enhedens behov.

Hvem søger vi?

Vi søger en teamleder, der er socialfagligt stærk, og som har høje ambitioner for sagsbehandlingen, både hvad angår fristoverholdelse og samarbejdet med de familier, som vi er i kontakt med. Du brænder for arbejdet med at sikre de mindste børns trivsel og udvikling med tæt inddragelse af børn, forældre og det øvrige netværk omkring familierne – både professionelt og privat. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med anbringelsesområdet, herunder tvangsanbringelser og evt. adoptionsområdet, men det er ikke et krav. Vi lægger vægt på, at du

  • har evnen til at skabe resultater gennem andre og bidrager til en læringskultur, hvor vi ikke er bange for at fejle, men hvor vi tager fejl alvorligt og lærer af dem
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner samt evnen til at skabe tværfaglige alliancer med fokus på den fælles opgave
  • kan navigere i kompleksiteten af småbørnssager og sætte retning i det faglige arbejde
  • har et godt overblik og kan prioritere i travle situationer
  • er god til at give feedback – både konstruktiv kritik, men bestemt også ved anerkendelse af faglige succeser
  • har et skarpt blik for ledelse og lyst til at være en del af en ledelsesgruppe, hvor vi samarbejder om enhedens udvikling
  • kan lede med tillid og fokus på kerneopgaven i tråd med den faglige retning og de opstillede mål
  • har en god forståelse for at være leder i en politisk styret organisation og kan omsætte politiske beslutninger og Socialforvaltningens strategier til praksis
  • formulerer dig klart og er god til at planlægge og gennemføre forandringer med åbenhed, inddragelse og gennemsigtighed.

Erfaring med ledelse eller koordination fra det socialfaglige felt er en fordel, men ikke et krav. Om Din Sociale Indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK) og Børneliv VVK er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. Vi er ca. 220 ansatte i VVK fordelt på fem afdelinger, som er

  • Styrket Modtagelse, Flygtningegruppen og borgerrettet administration
  • Børneliv (børn 0-7 år)
  • Skoleliv (børn 8-13 år)
  • Ungeliv (unge 14-18 (23) år)
  • Foranstaltning (familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner).

I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Du kan forvente at blive en del af en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab. Vi har fleksibel arbejdstid og en god kantineordning.

Stillingsbetegnelse og ledelsesstruktur

Fra den 1. oktober 2026 får teamledere i Din Sociale Indgang titlen afdelingsleder og indplaceres på lederniveau 5. Barselsvikariatet er derfor en stilling som afdelingsleder med reference til en myndighedsleder, som er den nye titel for den nuværende afdelingsleder. Ændringen vedrører titler og lederindplaceringer, mens opgaver, ansvar og referenceforhold er uændrede.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation og inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og som led i rekrutteringen vil vi desuden indhente referencer på tidligere ansættelser. Ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge med en længere torsdag (kl. 17.00) og en kortere fredag (kl. 14.00). Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Lethan på 20 12 29 56 eller afdelingsleder Trine Rosenberg på 24 97 40 42.

Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026

Vi forventer at holde to runder ansættelsessamtaler med 1. samtaler tirsdag den 3. november og 2. samtaler onsdag den 11. november. Der vil være en case i forbindelse med 1. samtale og en personlighedstest i forbindelse med 2. samtale.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk