Børnemiljølærer 0.-4. årgang Odense - Barselsvikariat
Vi søger en barselsvikar til Børnemiljøet på 2. årgang, der kan dække dansk, engelsk, kristendom, idræt og billedkunst samt varetage kontaktlærerfunktion. Du skal være læreruddannet, og det vigtigste er din lyst til at undervise – erfaring vægtes mindre. Vi ser dig som en teammakker, der engagerer sig i fællesskabet med fokus på læring og dannelse, og som kan skabe struktur og følge op på aftaler. Du får tilknyttet en erfaren mentor og ledelsesunderstøttelse. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 3. august 2026. Ansøgningsfristen er 10. maj 2026.
Folkeskolelærer stilling ved 5 – Skole, Risingskolen - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
- Oprettet: 22. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Barselsvikar til Børnemiljøet på Risingskolen
Om os
Skolen har ca. 850 elever fordelt på en stor almen del med 3 spor og en række med specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. På skolen ser vi diversitet som en styrke og en mulighed for udvikling. Til at varetage denne opgave har vi ca. 120 helt fantastiske medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, teknisk samt administrativt personale.
Risingskolen er opdelt i hhv. Børnemiljø 0.-4. årgang samt Ungemiljø 5.-9. årgang, begge undervisningsmiljøer er inklusive specialklasserækken. På Risingskolen har vi organiseret os i årgangsteams, der næsten udelukkende læser alle timerne på årgangen. Det betyder, at såvel børn som det pædagogiske personale oplever mere sammenhæng i hverdagen, da der er færre skift og færre voksne omkring en hel årgang.
I vores professionelle læringsfællesskaber har vi fokus på Mangfoldige Læringsmiljøer, hvor der skabes gode deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tror, at vores muligheder for at lykkes, styrkes bedst gennem det gode samarbejde med forældre.
Om jobbet
Barselsvikariatet består af et skema på 2. årgang, hvor følgende fag skal dækkes: Dansk, Engelsk, Kristendom, Idræt og Billedkunst. Dertil en kontaktlærerfunktion sammen med en erfaren kollega.
Alt efter dine kompetencer vil du også blive tilknyttet to relevante fagteam fx dansk og engelsk, hvor du kan få faglig sparring og kollegial understøttelse.
Såfremt du har mod og lyst til at undervise i ovennævnte fag, så er dette vigtigere end erfaring. Du skal dog være læreruddannet for at komme i betragtning.
Du kan forvente at få tilknyttet en erfaren kollega som mentor, ligesom vi stiller en computer til rådighed. Vi har en god on-boarding procedure, der består af mentorordning samt ledelsesunderstøttelse.
Om dig
Vi ønsker os, at du:
- Er en teammakker, der viser interesse for og engagerer sig i et forpligtende fællesskab med fokus på læring og dannelse
- Kan se muligheder i at samarbejde i professionelle læringsfællesskaber
- Har mod på en hverdag på en stor skole
- Er god til at skabe struktur og følge op på tiltag og aftaler
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Krat, Afdelingsleder tlf. 21755064
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer. Der forventes tiltrædelse d. 3. august 2026.
Ansøgningsfristen er d. 10. maj 2026. Der afholdes samtaler mandag d. 18. maj 2026.
Denne stilling er publiceret af 5 – Skole, Risingskolen via jobnet.dk

