Børnehavepædagog Faaborg - Bevægelse & leg

Børnehuset Symfonien søger en pædagog til Børneområde Vest med ansvar for de yngste børnehavebørn i modtagergruppen Violinerne. Du skal være fagligt velfunderet, nærværende og relationskompetent med evne til at arbejde struktureret. Stillingen omfatter 37 timer fra 1. juni og indgår i et team på fire pædagoger. Ansøgningsfrist: 27. april 2026.

Pædagog stilling ved Børnehuset Kastanjen - Faaborg Midtfyn, Region Syddanmark

  • Faaborg Midtfyn, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 27. april 2026
  • Oprettet: 17. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog



Symfonien Jobopslag

Symfonien, Røjlevej 22, 5792 Årslev

Er du pædagog med energi, faglighed og en naturlig glæde ved børn og bevægelse? Brænder du for at skabe udviklende læringsmiljøer, hvor leg, relationer og bevægelse går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

Børneområde Vest – Symfonien søger en pædagog til vores børnehavegrupper med de yngste børnehavebørn. Stillingen er i vores modtagergruppe, Violinerne, hvor du får en central rolle i at støtte børnenes selvhjulpenhed og sikre en tryg og god overgang til børnehavelivet.

Du bliver en del af et engageret team med tre andre pædagoger, hvor I sammen skaber struktur, nærvær og udviklende fællesskaber for børnene.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. juni.

Om os

Børneområde Vest er et kommunalt dagtilbud med tre børnehuse. Stillingen er i Børnehuset Symfonien, som er en idrætsinstitution med:

  • 34 vuggestuepladser
  • 110 børnehavepladser
  • 10 §4-pladser og 9 §83-pladser

Vi arbejder i teams med tydelig organisering og deler børnene op i mindre grupper for at sikre nærvær, kvalitet, relationer og stærke fællesskaber.

Idrætsinstitution

Symfonien er certificeret DGI-idrætsinstitution. Hos os er bevægelse, leg og kropslig læring en naturlig del af hverdagen. Vi har gode faciliteter, herunder stor legeplads og egen gymnastiksal, og vi arbejder systematisk med at styrke børns trivsel, udvikling og bevægelsesglæde.

Vi tilbyder

  • En fagligt stærk arbejdsplads med fokus på udvikling og kvalitet
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil – særligt inden for bevægelse
  • Et positivt og støttende arbejdsmiljø
  • Engagerede kolleger med plads til sparring, refleksion og humor
  • Frokostordning sammen med børnene
  • Mentorordning i opstartsperioden

Vi søger en pædagog, der:

  • er fagligt velfunderet og kan omsætte pædagogik til praksis
  • arbejder struktureret og har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
  • er nærværende, tydelig og relationskompetent
  • er nysgerrig på egen og fælles praksis
  • bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger og forældre
  • arbejder systematisk med børns trivsel, læring og udvikling
  • er fleksibel, stabil og løsningsorienteret
  • kan anvende IT til dokumentation og kommunikation

Der indkaldes løbende til samtaler. Løn efter gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse.

Kontakt

Teamleder i Symfonien:
Katrine Lerbjerg
Tlf.: 72 53 45 56
Mail: klerb@fmk.dk

Områdeleder:
Søren Møller
Tlf.: 72 53 47 54
Mail: smoel@fmk.dk


Denne stilling er publiceret af Børnehuset Kastanjen via jobnet.dk