Vuggestuepædagog 0-3 år - Silkeborg Kommune

Børnehuset Stidalsvej søger en dygtig vuggestuepædagog til fast stilling med ansvar for 30 børn i alderen 0-3 år. Du skal være stabil, nærværende og engageret med erfaring inden for området. Ideelt har du faglige kompetencer inden for observation, dokumentation og pædagogiske metoder. Du arbejder reflekteret, samarbejder godt og kan formulere dig skriftligt. Ansøgningsfrist: 4. maj 2026.

Pædagog stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. maj 2026
  • Oprettet: 16. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi sætter barren højt – vil du være med til det?

Daginstitutionen Søhøjlandet søger en pædagog til Børnehuset Stidalsvej i Resenbro. Stillingen er en fast stilling i vores vuggestue.

Børnehuset Stidalsvej søger en stabil, nærværende og engagerede pædagog til vuggestuen. Vi søger en medarbejder som er energisk og initiativrig, og som meget gerne har erfaring indenfor 0-3 års området. Vi er pt. 30 børn i vores dejlige vuggestue, og mangler derfor endnu en dygtig medarbejder på vores gode hold.

Vi søger en som er vild med børn, og er med på at skabe de bedste rammer for, at skabe et dagtilbud med god kvalitet, og hvor vores børn trives, og har mulighed for udvikling og læring.

Vi søger en som er faglig kompetent, understøtter sit team, og som er villig til at lære og udvikle sig selv med gode kollegaer. Vi søger vores nye kollega, som skaber arbejdsglæde, og din faglighed styrker børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Derudover skal du kunne se dig i det følgende:

  • Være med til at opretholde en kultur med en stærk pædagogisk faglighed
  • Være med til at holde fokus på kerneopgaven
  • Have gode samarbejdsevner både internt i huset, men også med vores gode samarbejdspartner

Hvem er vi?

  • Vi er en del af Daginstitutionen Søhøjlandet, og i Børnehuset Stidalsvej har vi pt. 30 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn
  • Vi har et skønt børnehus, hvor der er plads til det enkelte barn og den enkelte medarbejder
  • Vi er et relativt nyt børnehus, og der er stor mulighed for at kunne sætte præg på kulturdannelsen
  • Vi har en bred vifte af opgaver inden for helt almindeligt trivsels- og læringsarbejde, sprog- og tværfagligt samarbejde
  • Vi er en spændende arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og opkvalificering af medarbejdernes kompetencer, så vi kan møde fremtidens udfordringer
  • Vi vægter humor rigtig højt, og har højt til loftet

Vi forventer, at du:

  • Tror på at alle børn er en betydningsfuld del af fællesskabet
  • Har et reflekterende børnesyn og møder børnene der hvor de er
  • Har mange faglige kompetencer, som du kan bringe i spil i hverdagen
  • Kan arbejde ud fra pædagogiske metoder, og er god til at formulere dig skriftligt
  • Kan observere og dokumentere barnets udvikling, læring og trivsel, og bruge det i pædagogisk praksis
  • Har forståelse for det gode forældresamarbejde
  • Har gode evner indenfor struktur, planlægning, refleksion og evaluering

Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og Silkeborg kommunes Fælles faglig ståsted. Alt dette og meget mere kan du læse om på Daginstitutionen Søhøjlandets hjemmeside: soehoejlandet.silkeborg.dk

Yderligere information:

Ansøg.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk