BMS-Driftsleder Køge - Region Sjælland
Region Sjælland søger en teknisk projektleder til hospitalsdrift på Sjællands Universitetshospital Køge. Du skal planlægge og koordinere tekniske projekter fra idé til implementering, være bindeled mellem drift, brugere og entreprenører, og medvirke til etablering af et nyt driftsovervågningscenter. Du har relevant teknisk uddannelse, erfaring med projektledelse og kendskab til digitale værktøjer. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.
Projektleder stilling ved Region Sjælland - Køge, Region Sjælland
- Køge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. august 2026
- Oprettet: 30. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Vil du være med til at udvikle og sikre den tekniske drift på et af Danmarks mest moderne hospitaler – og samtidig spille en central rolle i etableringen af et nyt driftsovervågningscenter?
Vi søger en teknisk projektleder, der kan drive og koordinere tekniske projekter og driftsprojekter i en kompleks organisation, hvor høj forsyningssikkerhed, patientsikkerhed og stabil drift er afgørende.
Om afdelingen
Teknisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. I de kommende år gennemgår hospitalet en markant udvikling og udvides fra ca. 65.000 m² til ca. 220.000 m².
Udbygningen betyder, at mange arbejdsopgaver ændrer karakter i takt med, at nye bygninger tages i brug, og ny teknologi implementeres.
Teknisk Afsnit består i dag af omkring 50 medarbejdere, og organisationen forventes at vokse yderligere i de kommende år. Du bliver dermed en del af en afdeling i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både arbejdsgange og fremtidige løsninger.
Om stillingen
Som teknisk projektleder bliver du en del af den tekniske driftsorganisation og refererer til funktionslederen for Dalux, tegnestue og projektafdelingen.
Du får ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre tekniske projekter fra idéfase til implementering og aflevering. Samtidig bliver du bindeled mellem drift, brugere, tekniske specialister, rådgivere og entreprenører og sikrer, at projekterne gennemføres med mindst mulig påvirkning af den kliniske drift.
Din første opgave
En af dine første og vigtigste opgaver bliver at medvirke til etableringen af et nyt driftsovervågningscenter på Sjællands Universitetshospital Køge.
Du får en central rolle i at:
- Planlægge og koordinere de tekniske aspekter af overvågningscenteret.
- Bidrage til integration af CTS/BMS, alarmeringssystemer, energi- og forsyningsovervågning samt øvrige relevante overvågningsplatforme.
- Sikre sammenhæng mellem drift, IT, kliniske funktioner, rådgivere og leverandører.
- Bidrage til etablering af robuste og fremtidssikrede løsninger, der understøtter en proaktiv og effektiv teknisk drift.
- Medvirke til udvikling af arbejdsgange, procedurer og dokumentation.
Dine primære arbejdsopgaver
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Ledelse af tekniske projekter og driftsprojekter fra start til slut.
- Udarbejdelse af projektplaner, tidsplaner, risikovurderinger og budgetter.
- Opfølgning på økonomi, kvalitet og fremdrift.
- Håndtering af fejl og mangler på modtaget byggeri samt dialog med byggeorganisation og entreprenører.
- Koordinering af tekniske arbejder på tværs af hospitalets installationer og bygninger.
- Deltagelse i vurdering og implementering af tekniske løsninger.
- Udvikling af driftsmæssige forbedringer og vedligeholdelsesstrategier.
- Sikring af korrekt dokumentation og anvendelse af digitale værktøjer som Dalux, BIM og FM-systemer.
- Tæt samarbejde med driftspersonale, kliniske afdelinger, rådgivere og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør, installatør eller tilsvarende.
- Har erfaring med teknisk projektledelse – gerne fra hospitaler eller andre komplekse driftsorganisationer.
- Har en solid forståelse for tekniske installationer, drift og vedligehold.
- Har erfaring med projektstyring, økonomiopfølgning og koordinering.
- Har kendskab til digitale værktøjer og teknisk dokumentation.
- Gerne har erfaring med CTS/BMS, SCADA eller andre overvågnings- og styringssystemer.
Som person er du
- Struktureret og god til at skabe overblik.
- Helhedsorienteret og i stand til at prioritere i en kompleks hverdag.
- Proaktiv og løsningsorienteret.
- En stærk samarbejdspartner med gode kommunikationsevner.
- Motiveret af at arbejde tværfagligt og med mange interessenter.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og stor betydning for hospitalets daglige drift. Du får mulighed for at præge udviklingen af tekniske løsninger i et komplekst og spændende miljø, hvor innovation, samarbejde og kvalitet er i fokus.
Samtidig får du en unik mulighed for at være med til at etablere et nyt driftsovervågningscenter og sætte dit præg på fremtidens tekniske drift på Sjællands Universitetshospital.
Ansættelsesvilkår
AC-overenskomst.
Arbejdsstedet er Sjællands Universitetshospital Køge og Roskilde.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


