BizTalk Integrationsingeniør - Region Sjælland API/HL7

Region Sjælland søger en integrationsspecialist til BizTalk-teamet, der kan bidrage til daglig drift med fejlfinding, rådgivning og optimering. Du skal have teknisk indsigt i integrationsplatforme, erfaring med C# og SQL samt kendskab til Microsoft BizTalk og ITIL-processer. Rollen omfatter projektdeltagelse, dokumentation og håndtering af incidents efter ITSM-principper. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

IT-konsulent stilling ved Region Sjælland - Ringsted, Region Sjælland

  • Ringsted, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 29. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-konsulent

Vil du gøre en forskel indenfor et spændende og vigtigt område med mange udviklingsmuligheder i de kommende år?

Region Sjælland bliver til DIT

Er du vores nye integrationsspecialist?

I rollen bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du bidrager med fejlfinding, rådgivning og løbende optimering. Du deltager desuden i både mindre og større projekter, der involverer dataflow mellem flere systemer. En del af opgaven består også i at dokumentere løsninger, arbejdsgange og processer samt håndtere incidents, changes og problems efter ITIL-principper.

Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

Vi lægger vægt på et tæt samarbejde, høj faglighed og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Selvom vi har fokus på teknik, er vi også optagede af at gøre hverdagen lettere for vores brugere – og det kræver både teknisk snilde og god kommunikation.

Hos os får du mulighed for at præge de tekniske løsninger, udvikle dine faglige kompetencer og blive en del af et stærkt samarbejdende team, der arbejder målrettet med stabil drift, innovation og brugercentreret service.

Hvem er du?

Vi lægger særligt vægt på, at du har:

  • Teknisk indsigt i integrationsplatforme og komponenter på tværs af platforme, herunder både on-prem og cloud.
  • Erfaring med programmering i C# og SQL-programmering, herunder webservices, API’er og datatransformation.
  • Kendskab til Microsoft BizTalk, ITIL-processer og ITSM-systemer som ServiceNow
  • Erfaring med PowerShell, Microsoft infrastruktur og versionsstyring via GIT

Udover ovenstående, kunne du også have nogle af følgende kompetencer og interesser:

  • DevOps og automatisering
  • Teknisk sikkerhed, herunder kryptering, certifikathåndtering, OAuth/OIDC samt beskyttelse af data i transit og i hvile
  • Konfiguration, drift og forvaltning af middleware fx MQ og API Management
  • Erfaring med sundhedsdomænets integrationsteknologier herunder HL7, FHIR og MedCom.

Er du interesseret?

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Lea Weisdorf på ltw@regionsjaelland.dk eller på 2228 4382.

Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost, og arbejdsstedet er primært på Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, og kan være på Borgervænget 5, 2100 København Ø. Du kan forvente at skulle tage til begge lokationer, men med god mulighed for selv at planlægge.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Se startløn her: Administrations- og IT-personale m.fl. – overenskomst 32.01.1

På baggrund af stillingens karakter og ansvarsområder, er det et krav at udføre et baggrundstjek. Baggrundstjekket er en del af ansættelsesprocessen og bidrager til den sikkerhed, som et job hos Koncern Digitalisering kræver.

Koncern Digitalisering – stærkest til Digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Pr. 1. januar 2027 er vi en del af Digitalisering og Teknologi (DIT), hvor medarbejdere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samles i én fælles organisation. Vores nye region bliver Danmarks største med omkring 2,8 millioner borgere. DIT vil bestå af mere end 1.600 medarbejdere med ansvar for den digitale udvikling og drift på tværs af regionen.

Lær os bedre at kende

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk