Autismepædagog Silkeborg - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger en kollega med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund til Gødvad Boligerne. Du skal kunne skabe sammenhæng mellem socialpædagogisk indsats, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver som medicinhåndtering. Ideelt har du erfaring med autismeområdet. Du er teamorienteret, ansvarlig og god til at følge aftaler. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.

Socialpædagog stilling ved Region Midtjylland - Silkeborg, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2026
  • Oprettet: 3. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog


Hos Gødvad Boligerne er vi optagede af hele mennesket. Derfor går pædagogik og sundhed hånd i hånd i hverdagen. Vi søger nu en ny kollega, som enten har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund – og som har lyst til at bringe sin faglighed i spil på tværs.

Gødvad Boligerne er en del af Specialområde Autisme. Vi søger en ny kollega, som vil være med til at løfte kerneopgaven og sikre, at vores borgere får den bedst mulige “køretur” gennem hverdagen.

Hos Gødvad Boligerne arbejder vi ud fra et helhedssyn på borgeren. Derfor søger vi en medarbejder, der kan skabe sammenhæng mellem den socialpædagogiske indsats, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver. Din pædagogiske faglighed bliver fundamentet i arbejdet, mens du samtidig understøtter hverdagen gennem dokumentation og sundhedsfaglige opgaver som blandt andet medicinhåndtering.

Hvorfor vælge Gødvad Boligerne?

  • Faglighed i udvikling

    Din faglighed bliver efterspurgt, udfordret og udviklet i et professionelt miljø med høj specialisering inden for autismeområdet.

  • En varieret hverdag

    Arbejdsdagen er alsidig og veksler naturligt mellem strukturelle opgaver og de rolige stunder, hvor nærvær og relationer er i fokus.

  • Stærk faglig støtte

    Vi prioriterer din trivsel og udvikling gennem fast pædagogisk vejledning, supervision og psykologfaglig sparring.

  • Tid til faglig refleksion

    Hver 14. dag afholder vi teammøder med god tid til planlægning, faglig fordybelse og gennemgang af borgerforløb i samarbejde med den socialfaglige koordinator.

  • Et godt arbejdsmiljø

    Vi prioriterer arbejdsmiljøet højt og arbejder målrettet med trivsel for både borgere og medarbejdere.

  • Nærværende ledelse

    Vi har fokus på både borgernes og medarbejdernes trivsel og udvikling.

Hvem er du?

  • Som kollega er du teamorienteret, men kan også tage selvstændige beslutninger. Du er ansvarlig og pålidelig og god til at følge aftaler til dørs. Du har gode samarbejdsevner og respekterer forskellige synspunkter.
  • Du er formentligt uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent og har gerne erfaring med eller interesse for autismeområdet.
  • Du trives i et miljø med struktur, tydelighed og faste rammer, og du ser det som en naturlig del af jobbet at arbejde med dokumentation, socialfaglige opgaver og medicinhåndtering.
  • Du står godt i din faglighed og har lyst til at dygtiggøre dig inden for autisme og komorbiditet.
  • Du skal trives med at følge borgerens tempo og kunne se dig selv arbejde ud fra vores fagligt fundament. Desuden er du lyttende, tydelig og anerkendende i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt.

Om Gødvad Boligerne

Vi arbejder blandt andet ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament, LA2, De 10 H’er og Åben Dialog.

Gødvad Boligerne består af 10 borgere i alderen 18-35 år, som modtager individuelt tilrettelagte støttetilbud. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, socialfaglig koordinator, vikarer og afdelingsleder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Støtte den enkelte borger i ADL og daglig struktur i egen bolig.
  • Understøtte både den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats.
  • Gennemføre trivselsfremmende og støttende samtaler.
  • Planlægge og koordinere indsatser i samarbejde med teamet og den socialfaglige koordinator.
  • Dokumentation.
  • Medicinhåndtering.
  • Kontakt til pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • Kompetente kolleger samt ledere, der tilbyder sparring og faglig støtte.
  • Varierende arbejdsopgaver med fokus på at understøtte borgernes læring, udvikling og mestring af eget liv.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og kurser, blandt andet Autismepilotuddannelsen og LA2.
  • Sparring, pædagogisk vejledning og supervision gennem vores konsulentenhed, Autismefokus.
  • En organisation med fokus på trivsel, arbejdmiljø og medarbejderudvikling.

Arbejdstid

Vores ledelsesgrundlag

Vi tror på, at ansvar og medindflydelse skaber ejerskab, udvikling og trivsel. Derfor delegerer vi ansvar og tilpasser vores ledelse til den enkelte medarbejders erfaring, behov og opgaver.

Vi vægter psykologisk tryghed højt, fordi vi tror på, at det er fundamentet for både trivsel, læring og kvalitet i opgaveløsningen.

Når vi leder i fællesskab, nedbryder vi kompleksitet og styrker vores evne til at forstå verden omkring os. Det sætter os bedre i stand til at løse vores fælles opgaver.

Rekrutteringsproces

Vi holder samtaler d. 28/9 2026.

Vi vil gerne ansætte dig senest d. 1/11 2026.

Du kan sende en skriftlig ansøgning, men må meget gerne fortælle om dig selv og din motivation for jobbet i en kort video. Send den sammen med dit cv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Vi er åbne for dialog om det, hvis du har andre behov og ønsker.

Få mere at vide

Om Specialområde Autisme

www.sau.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk


Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk