Pædagogisk assistent autisme Nørresundby - LA2
Aalborg Kommune søger to barselsvikarer til botilbuddet Syrenhuset og Viften, der huser mennesker med autisme og udviklingshandicap. Du skal støtte beboerne i dagligdagen ud fra deres behov og ønsker, arbejde med Recovery-orienteret rehabilitering og Low Arousal, samt bidrage til kulturudviklingen på arbejdspladsen. Ideelt er du god til at skabe struktur og ro, møder mennesker med respekt og nysgerrighed, og er motiveret for fagligt pionerarbejde. Ansættelse forventes fra 1. december 2026 i et år. Ansøgningsfrist: 28. september 2026.
Socialpædagog stilling ved www.aalborg.dk - Nørresundby, Region Nordjylland
- Nørresundby, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 28. september 2026
- Oprettet: 10. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vil du være med til at skabe et helt særligt sted?
Forestil dig et sted, hvor mennesker med autisme trives og lever deres bedste liv. Et sted, der bygger på stærke værdier og den nyeste viden inden for autisme og Recovery-orienteret rehabilitering. Det sted er Syrenhuset og Viften – et botilbud i Aalborg Kommune, hvor vi sammen skaber rammerne for udvikling, trivsel og meningsfulde fællesskaber.
Om jobbet
På vores anden matrikel i Vodskov, som er en del af vores samlede arbejdsplads, bor yderligere 14 skønne unge mennesker – også med autisme og udviklingshandicap. Her er vi ved at gøre klar til at flytte sammen i det, der bliver vores fælles ramme på Syrenhuset, når det er helt færdigt i slutningen af 2027. Det er nemlig ved at blive bygget om.
Det næste års tid vil vores tilbud blive varetaget på to matrikler – henholdsvis i Nørresundby og Vodskov, hvilket betyder, at du som kandidat vil få primær ansættelse på Syrenhuset, men være tilknyttet begge steder og med sikkerhed blive engageret i det spændende kultur arbejde, som sammen flytning giver mulighed for.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At støtte beboerne i deres daglige liv og udvikling med udgangspunkt i deres behov og ønsker
- At arbejde med tilgangen Recovery-orienteret rehabilitering og Low Arousal
- At bidrage til at forme Viften og Syrenhusets kultur og være med til at sætte standarden for faglighed og trivsel på vores fælles arbejdsplads
Hvem er du?
Derudover er du:
- God til at skabe struktur og ro i en hverdag med både forudsigelighed og overraskelser
- God til relationer. Du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og forståelse og tror på at mennesker gør det godt, hvis de kan
- Motiveret for at bidrage til et fagligt fællesskab og pionerarbejde
Hvad tilbyder vi?
- Et miljø, hvor du kan anvende og udvikle din faglige viden inden for autisme og Recovery-orienteret rehabilitering, Low Arousal og LA2/LA2U metoden
- Mulighed for at præge og udvikle arbejdsmetoder sammen med et stærkt team
- Grundig oplæring med følgeordning ved dine udpegede Buddies, fælles introduktion med de nyeste kollegaer i det arbejdsfællesskab, der vokser i takt med tilbuddet, introduktion -og opfølgningssamtale
- Et engageret fællesskab, hvor vi lærer af hinanden og skaber noget særligt sammen
Vil du være med?
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte leder Michell Kannegaard Samuelsen på 2159 8832.
Vi håber at få dig med ombord den 1. december 2026 eller inden, hvis din situation tillader en tidligere opstart. Barselsvikariatet varer 1 år frem, dvs. frem til den 1. december 2027.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil vide (endnu) mere om os, kan du læse mere via følgende links:
Velkommen til Syrenhuset
Ansættelse og løn
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Søg jobbet” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

