Autismefaglig socialrådgiver Taastrup - Botilbud
Socialfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder søges til BOAS Villa, et botilbud i Taastrup for unge og voksne med autisme og spiseforstyrrelser. Du arbejder relationelt i et tværfagligt miljø med høj faglighed, handlefrihed og supervision. Erfaring fra botilbud eller socialpsykiatrisk område er en fordel. 37-timers stilling med start 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 4. august 2026.
Socialpædagog stilling ved DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - Taastrup, Region Hovedstaden
- Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. august 2026
- Oprettet: 6. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Socialfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder søges til BOAS Villa
Vil du have et job i et botilbud i Taastrup med høj faglighed, stor handlefrihed og gode muligheder for at udvikle dig?
Hos botilbuddet BOAS Villa får du frihed til at bruge din faglighed aktivt, indflydelse på din egen arbejdsdag og et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi lærer af hinanden. Vi prioriterer supervision, faglig sparring, kurser og efteruddannelse, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes, når medarbejdere får både ansvar, tillid og mulighed for at udvikle sig.
Lige nu søger vi en socialfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til en 37-timers stilling med start den 1. oktober 2026.
Du kan være pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist eller have en anden relevant baggrund. Har du erfaring fra et botilbud eller et socialpsykiatrisk tilbud, er det en fordel – men det vigtigste er, at du kan arbejde relationelt og bruge din faglighed i et tværfagligt miljø.
Om BOAS Villa
BOAS Villa er et botilbud – etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – for unge og voksne mellem 16 og 40 år med autisme og spiseforstyrrelser. Tilbuddet råder også over udslusningslejligheder.
Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og stærke relationer, fordi det skaber de bedste rammer for trivsel og udvikling. Du bliver en del af et engageret team med forskellige fagligheder, hvor vi sparrer med hinanden, udfordrer hinanden fagligt og hjælper hinanden i hverdagen. Vi tror på, at høj kvalitet skabes i fællesskab.
En hverdag med handlefrihed og fagligt råderum
Hos os får du stor indflydelse på, hvordan du planlægger og løser dine opgaver inden for afdelingens rammer. Vi forventer, at du tager ansvar og bringer din faglighed aktivt i spil. Til gengæld får du tillid, fleksibilitet og plads til at finde de løsninger, der giver bedst mening for beboerne.
Vi arbejder med rådighed 24/7. Det giver fleksibilitet i hverdagen, men kræver også, at du trives med en arbejdsform, hvor du er tilgængelig, når den unge eller voksne har brug for din støtte.
Vi forestiller os desuden, at du
- har viden om eller interesse for autisme og spiseforstyrrelser
- arbejder struktureret og skaber trygge og forudsigelige rammer
- trives med selvledelse og samarbejde
- møder mennesker med respekt, nysgerrighed og ro
- dokumenterer og formidler dit arbejde med høj faglig kvalitet.
Vi glæder os til at læse om
- hvem du er – både fagligt og personligt
- hvilke erfaringer og kompetencer du bringer med dig
- din erfaring med eller interesse for autisme og spiseforstyrrelser
- hvad der motiverer dig til at blive en del af BOAS Villa.
Det får du hos os
- et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed, humor og hjælpsomme kolleger
- studieture og fælles faglige arrangementer
- sundhedsforsikring
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS.
Din arbejdsplads bliver vores hyggelige villa i Taastrup med seks beboerværelser, fælleskøkken, opholdsrum og gode udearealer. Her er rolige omgivelser tæt på både indkøb og offentlig transport.
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alexandra Huszar, afdelingsleder, på telefon 30 84 46 64 eller mail alh@suf.dk.
Ansøgningsfrist: den 4. august 2026
Samtaler: den 11. august og 2. samtale den 14. august 2026.
Start: den 1. oktober 2026
Denne stilling er publiceret af DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND via jobnet.dk

