Anlægsprojektleder El-jernbane København V - Banedanmark

Banedanmark søger en byggeleder til grøn og bæredygtig jernbane med dokumenteret erfaring indenfor stærkstrøm og kørestrøm. Du skal have uddannelse som El-ingeniør, Autoriseret el-installatør eller anden relevant teknisk baggrund. I rollen varetager du planlægning, koordinering og opfølgning på byggepladsen, samarbejder med entreprenør og rådgiver, og håndterer komplekse problemstillinger. Administrative opgaver, mundtlig og skriftlig kommunikation er vigtige. Fleksibilitet omkring skæve arbejdstider forventes. Ansøgningsfrist: 9. juni 2026.

Byggetekniker stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Byggetekniker



Jobopslag


Vi søger byggeledere til at bygge en grøn og bæredygtig jernbane, som hver dag har stor betydning for tusindvis af mennesker. Som byggeleder i Banedanmark er du helt konkret med til at lægge skinner til en mere bæredygtig fremtid.

Som byggeleder får du ansvar for udførelses af nogle af vores store anlægsprojekter og vil bidrage til at projekterne bliver til virkelighed. Du vil have en central rolle på byggepladsen, hvor du medvirker til det gode samarbejde med vores entreprenør, fagtilsyn og rådgiver, og hvor du bidrager til gennemførelse af anlægsprojektet, så de bliver leveret til aftalt kvalitet, tid og pris.

I stillingen vil du være en væsentlig sparringspartner for kontraktbyggelederen, hvorfor du skal kunne overskue komplekse problemstillinger inden for et eller flere fagområder i pressede situationer. Som byggeleder bidrager du desuden til udarbejdelse af udbudsmaterialer og udbyder, forhandler samt indgår rådgiver- og entreprenørkontrakter herunder varetagelse af den løbende kontraktstyring.

Vi søger en erfaren byggeleder der trives i krydsfeltet mellem forskellige tekniske discipliner, og vil være ansvarlige for planlægning, koordinering og opfølgning på udførelsen inden for fagområdet stærkstrøm og kørestrøm og i samarbejde med andre fagområder som jord, afvanding, miljø, spor, konstruktion og spor.

Dine kvalifikationer

Vi søger en byggeleder med dokumenteret erfaring indenfor stærkstrøm/kørestrøm. Du har en uddannelsesbaggrund som El-ingeniør, Autoriseret el-installatør eller anden teknisk uddannelse af relevans for stillingen.

Da jobbet indebærer en del administrative opgaver, er det vigtigt, at du trives med det, og at du kan formulere dig klart både mundtligt og skriftligt.

Du skal være indstillet på, i udførelsesfasen, at varetage opgaver på skæve tidspunkter af døgnet og i weekender, da vi gennemfører jernbaneprojekterne, så vi påvirker trafikken mindst muligt.

Vi forventer, at du evner at se muligheder og finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger sammen med projektteamet.

Ansættelse og udvikling

Du vil blive ansat i Banedanmarks Teknik & Udførelse division, som har ansvaret for Banedanmarks store anlægsprojekter. Vi søger til vores kontor i København, Ringsted eller Fredericia. I udførelsesperioden må du dog forvente at skulle bruge en stor del af din tid på byggepladserne.

Der er fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det. Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejdere. Derfor har vi også fokus på efteruddannelse og videreudvikling af vores byggeledere og det forventes, at du deltager heri.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Anders Christian Lindegaard – +45 24653718. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Samtaler vil foregå på Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrs gade 43 i København. Vi forventer opstart 1/9-2026.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk