Ambassadør Haderslev Kommune - Events & Festival

Haderslev Kommune søger ambassadører til et nyt korps, der skal promovere kommunen ved forskellige events som Kløften Festival og Speedway Grand Prix. Du skal være udadvendt, tage imod gæster, skabe god stemning og have lokalkendskab. Opgaverne omfatter værtskab, aktivering af publikum og byguide-funktioner. Du arbejder fleksibelt efter eget ønske ved weekendarrangementer og enkelte hverdage. Timeløn efter HK-overenskomst samt adgang til events og fællesskab følger med. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.

Eventassistent stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark

  • Haderslev, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 6 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 13. august 2026
  • Oprettet: 18. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Eventassistent

Vil du være med til at skabe liv, stemning og gode oplevelser for besøgende, tilflyttere og borgere i hele kommunen?

Vi opretter et nyt ambassadørkorps, som skal være med til at promovere Haderslev Kommune.

  • Vær med til at vise dit Haderslev frem.
  • Bliv en del af holdet bag byens store oplevelser.
  • Mød mennesker, skab stemning og få unikke oplevelser.

Som en del af korpset bliver du en af dem, der møder mennesker i øjenhøjde og giver dem en god oplevelse af Haderslev Kommune til forskellige events. Det kan være til Kløften Festival, Speedway Grand Prix i Vojens, DM i ballonflyvning i Gram, når vi modtager nye værnepligtige, er på tilflyttertur eller andet, hvor vi byder gæster og tilflyttere velkommen til.

Du bliver en del af et fleksibelt korps, hvor vi løbende sender opgaver ud, og hvor du byder ind, når det passer dig.

Det kan for eksempel være ved at:

  • Tage imod gæster og skabe god stemning og være klar til en snak om at leve og bo i Haderslev Kommune.
  • Aktivere publikum med små, sjove greb som tatoveringer, selfiespots og rekvisitter eller anden merchandise.
  • Byguide for nye værnepligtige med et ærligt indblik i livet som ung i Haderslev.

Vi leder efter dig, der:

  • er udadvendt og trives med at tage kontakt til nye mennesker
  • har lyst til at være “på” og bidrage med god energi
  • har lokalkendskab og ved, hvad det vil sige at bo i Haderslev Kommune
  • vil supplere indtægten med en lille ekstraopgave, der er sjov og bidrager til vores lokalsamfund
  • kan deltage i events i weekender og af og til på hverdage.

Til gengæld får du:

  • introduktion til opgaven og lokalområdet
  • adgang til events og oplevelser
  • erfaring med formidling, værtskab og events
  • et fællesskab med andre i samme rolle
  • timeløn efter gældende overenskomst for HK’ere i kommunerne.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent, Melissa McCann Seeberg på 60 51 73 04 eller memc@haderslev.dk.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send et par linjer om dig selv og evt. en videohilsen via ansøgningsknappen snarest muligt.

Vi holder løbende samtaler, indtil vi har de ambassadører, vi har brug for.

Om Haderslev Kommune

Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk