Akutmedicin-læge Odense - Mellemvagt KBU

Introduktionslæge til FAM ved Odense Universitetshospital skal arbejde i en uddannelsesintensiv afdeling med fokus på patientbehandling og klinisk vejledning. Stillingen omfatter akutmedicinsk vurdering, indlæggelsesjournal, udredning og behandlingsplaner samt stuegang og medicinske nødkald. Kandidaten forventes interesseret i akut ultralydsdiagnosticering efter oplæring. Ansøgningsfrist: 18. maj 2026.

Læge stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 18. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge






FAM OUH

FAM OUH er blandt Danmarks største akutmodtagelser. I FAM er der ansat 14 speciallæger, heraf to professorer i akutmedicin, samt en cheflæge. Dertil kommer 4 HU-læger, 11 introduktionslæger samt 8 KBU-læger. Yderligere 9 KBU-læger har halv tid i FAM og halv tid på geriatrisk, lungemedicinsk eller gastroenterologisk afdeling. Herudover bemandes FAM med vagthold fra seks intern medicinske grenspecialer bestående af bagvagt 1 (speciallæge), bagvagt 2 (hoveduddannelseslæge), 2 forvagter, sweeper samt medicinsk mellemvagt.

Alle vagthold er i tilstedeværelsesvagt. Ortopædkirurger, parenkymkirurger og neurologer er ansat i specialafdelinger med tjeneste i FAM og de modtager alle deres akutte patienter i FAM. FAM modtager i tillæg akutte patienter fra specialerne gyn/obs, pædiatri, thorax- og karkirurgi samt neurokirurgi, som alle ses af læger fra de relevante specialer.

Uddannelsens sammensætning

Introduktionsstillingerne i akutmedicin på OUH er sammensat med 6 måneder i akutmedicin/intern medicin, 3 måneder i ortopædi og 3 måneder i parenkymkirurgi, der fordeles således, at opholdene i ortopædi og parenkymkirurgi er sammenhængende, mens opholdet i FAM kan deles op, dog således, at lægen som udgangspunkt starter uddannelsen i FAM, medicin. Efter aftale kan introlægen efter nogle måneders ansættelse se patienter fra alle 3 specialer samme dag.

Alle specialer er fysisk samplaceret i FAM-bygningen. I det intern/akutmedicinske forløb superviseres der af HU- og speciallæger i akutmedicin og intern medicin. I forløbene i de kirurgiske afdelinger superviseres der af HU- og speciallæger i ortopædi og kirurgi. På OUH modtages de præhospitalt uafklarede patienter i den akutmedicinske del af FAM, men hovedvægten af patienter er intern medicinske.

Introduktionslæger indplaceres som mellemvagt. Ved mangel på erfaring i intern medicin startes som forvagt.

Ud over obligatoriske kurser i klinisk vejledning omfatter introduktionsuddannelsen i akutmedicin ved OUH også kurser i bl.a. ABCD-gennemgang, medicinsk nødkaldstræning og hjertestopsundervisning. I alt tilbydes årligt 10 kursusdage, hvoraf EMCC og vejleder-kursus er obligatorisk og resten kan planlægges efter introduktionslægens interesseområder.

Arbejdsområder:

Introduktionslægen skal være interesseret i at fungere i en uddannelsesintensiv afdeling med fokus på patientbehandling af høj kvalitet integreret med uddannelse af ligeledes høj kvalitet af både yngre kolleger, herunder studerende, i forskellige uddannelsesforløb samt tværfagligt personale.

Stillingen indebærer, at introduktionslægen sammen med det øvrige vagthold udarbejder kliniske vurderinger, indlæggelsesjournal samt udrednings- og behandlingsplaner på akutte patienter. Herudover stuegang og medicinske nødkald.

Vi forventer, at introduktionslægen er interesseret i at anvende akut ultralydsdiagnosticering efter behørig oplæring.

Vi forventer at afholde samtaler d. 21. maj 2026.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen, Anne-Sofie Pii, anne-sofie.pii@rsyd.dk eller tlf. 65414768.

Se vores velkomstbrochure til nye medarbejdere her. Læs også gerne vores visionsplan her. Og tjek os ud på sociale medier: Facebook, Instagram og Linkedin.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

  • Cheflæge Poul Henning Madsen
  • Fælles Akutmodtagelsen, FAM
  • OUH/Odense Universitetshospital
  • tlf. 6541 2673
  • mobil 2499 4483
  • E-mail: poul.henning.madsen@rsyd.dk


Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk