Psykiatribus Voksenpsykiatri - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger introduktionslæger til Psykiatrien Hospitalsenhed Midt med start 1. september 2026. Du skal modtage, vurdere og behandle psykiatriske patienter i tæt samarbejde med overlæger og tværfaglige kollegaer. Arbejdet omfatter medicinsk behandling, samtaleterapi og miljøterapi samt håndtering af akutte situationer. Du får mulighed for at arbejde på forskellige sengeafsnit og klinikker. Psykiatribus fra Århus til Viborg tilbydes dagligt. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.

Læge stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 1. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Søger du en introduktionsstilling, hvor du kan få lov til at behandle ‘det hele menneske’? Og skal det helst være i et job med rig mulighed for faglige udfordringer, hvor dagene aldrig er helt ens, og du er omgivet af dygtige kollegaer, som altid er klar på at hjælpe både patienter og hinanden? Ja, så har vi ledige introduktionsstillinger i Psykiatri ved HE Midt!

  1. 6630-91-50-i-09
  2. 6630-91-50-i-10
  3. 6630-91-50-i-11

Fokus på uddannelse

Vi har i Psykiatrien HE Midt uddannelsesforløb for KBU-læger og læger inden for specialerne: voksenpsykiatri, almen medicin, neurologi og samfundsmedicin.

Om arbejdet

  • Modtage, vurdere, diagnosticere og behandle vores psykiatriske patienter i tæt samarbejde med vores overlæger og andre faggrupper som sygeplejersker, psykologer og eksterne samarbejdspartner f.eks. praktiserende læger.
  • Skulle håndtere akutte situationer ved ex. alarm og tvangssituationer.
  • Iværksætte og vurdere medicinsk behandling i samråd med speciallæge.
  • Tilrettelægge og koordinere undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner med størst mulig inddragelse af patient og netværk.
  • Kombinere metoder til at behandle vores patienter heriblandt medicinsk behandling, samtaleterapi, miljøterapi.
  • Få mulighed for at være tilknyttet forskellige sengeafsnit og klinikker i løbet af din ansættelse.
  • Bruge dig selv som fagperson i behandlingen af vores patienter.

Hverdage:

  • Forvagt 1 – Dagtjeneste kl. 8.00 – 21.00
  • Forvagt 2 – Eftermiddag/aftentjeneste kl. 15.00 – 08.30.

Weekender og S/H-dage:

  • Døgnvagt fra kl. 09.00.

Du vil selvfølgelig blive oplært og have følgevagt, inden du går selvstændigt i vagt.Bor du i Århus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!

I Psykiatrien HE Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Århus til Viborg – og tilbage igen. Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Århus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og spares med de øvrige kolleger i bussen.

Læs mere om bussen her.

Stor afdeling med mange muligheder
Psykiatrien HE Midt behandler voksne fra 18+ år for en lang række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. I både Viborg, Silkeborg og Skive tilbyder vi ambulant behandling, og i Viborg ligger vores 5 sengeafsnit med 74 sengepladser. De 3 retspsykiatriske afsnit hører sammen med retspsykiatrien i Skejby. I psykiatrien er både sengeafsnittene og de ambulante klinikker diagnoseopdelte.

Psykiatrien HE Midt har regionsfunktion for personlighedsforstyrrelser, angst og OCD.

Der er et solidt sammenhold i Psykiatrien, hvor vi hjælper hinanden. Lægegruppen i afdelingen er karakteriseret ved et godt tværfagligt og inkluderende miljø med bred erfaring fra alle dele af psykiatrien, og hvor afstanden til ledelsen er kort. Du har derfor gode muligheder for sparring med de erfarne, engagerede og hjælpsomme kolleger.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i psykiatrien
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som læge – både hos Psykiatrien HE Midt og i psykiatrien generelt – har vi samlet to små film, hvor vi fortæller lidt om arbejdet og arbejdspladsen. Du kan se dem på dette link Lægernes hverdag – Fagperson Hospitalsenhed Midt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region midtjylland jobs">Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her

https://www.hospitalsenhedmidt.dk/

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Susanne Fabricius, Psykiatrien HE Midt, tlf.: 7847 4002 / mail: susanne.fabricius@ps.rm.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Trine Dürr Grue, Psykiatrien HE Midt tlf.: 7847 4182 / mail: Trine.Durr.Grue@ps.rm.dk

Interesseret i en af stillingerne?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning med dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller.

Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest søndag d. 31. maj 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 8. juni 2026. Kun ansøgere med godkendelse til selvstændigt virke som læge i Danmark bliver taget i betragtning til de ledige stillinger.

Læs mere om Psykiatrien HE Midt
Du kan finde mere information om Psykiatrien HE Midt på vores hjemmesidePsykiatri – Fagperson Hospitalsenhed Midt

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk