Aktivitetspædagog §104 - Ikast-Brande - Neuropædagogik
En pædagog eller medarbejder med relevant faglig baggrund søges til Aktivitet og Fællesskab (§104) på Center for Job, Aktivitet og Uddannelse i Ikast-Brande Kommune. Du skal planlægge og gennemføre aktiviteter baseret på borgernes ressourcer og interesser, understøtte deres trivsel og arbejde målrettet med pædagogisk indsats. Ideelt har du erfaring med målgruppen, et ressourceorienteret menneskesyn og evne til at reflektere over egen praksis. Ansøgningsfrist: 19. august 2026.
Socialpædagog stilling ved Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland
- Ikast, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. august 2026
- Oprettet: 27. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Pædagog til Aktivitet og Fællesskab (§104) på Center for Job, Aktivitet og Uddannelse
Vil du være med til at skabe meningsfulde fællesskaber og udviklingsmuligheder for voksne borgere med særlige behov?
På Center for Job, Aktivitet og Uddannelse tror vi på, at alle kan noget. Med en hånd i ryggen og under de rette betingelser skaber vi plads til alle i et arbejdsfællesskab. Vi arbejder hver dag med at skabe et aktivt, meningsfuldt og udviklende tilbud med fokus på den enkelte borgers ressourcer, kompetencer og potentiale.
Vi søger en socialpædagog eller en medarbejder med anden relevant faglig baggrund, der har lyst til at blive en del af Aktivitet og Fællesskab (servicelovens §104), hvor relationer, faglighed og kreativ tænkning danner rammen om vores arbejde.
Om os
Center for Job, Aktivitet og Uddannelse er et specialiseret dagtilbud for voksne borgere med forskellige funktionsniveauer. Centret rummer ca. 130 borgere fordelt på indsatser efter §103, §104 og STU.
Vi har et beskæftigelsesorienteret fokus og arbejder samtidig målrettet med at skabe meningsfulde aktiviteter, fællesskaber og udviklingsmuligheder, der understøtter borgernes trivsel, deltagelse og oplevelse af at være en værdifuld del af et fællesskab.
Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige på egen praksis og arbejder sammen om at udvikle nye idéer og muligheder for både borgere og kolleger.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt i dagtimerne mellem kl. 8.00 og 15.30 samt hver anden tirsdag til kl. 17.00.
Dine opgaver
- Planlægge og gennemføre aktiviteter med udgangspunkt i borgernes interesser, ressourcer og udviklingsmuligheder.
- Understøtte borgernes trivsel, deltagelse og mulighed for en aktiv og meningsfuld arbejdsdag.
- Arbejde målrettet med den pædagogiske indsats og dokumentation.
- Bidrage til udvikling af aktiviteter, fællesskaber og nye initiativer.
- Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- Være med til at skabe en hverdag præget af struktur, tryghed og positive relationer.
Vi søger en kollega:
- Der er uddannet pædagog eller har en anden relevant faglig uddannelse og gerne erfaring med målgruppen.
- Der har et ressourceorienteret menneskesyn og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Der er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at tænke nyt – “vi plejer” er ikke altid svaret.
- Der kan bevare ro og overblik i pressede situationer og er bevidst om egen betydning for både borgernes og kollegernes trivsel.
- Der er god til at observere, reflektere og tilpasse sin pædagogiske tilgang efter den enkelte borgeres behov.
- Der kan se bag om adfærd og møde borgerne med forståelse, respekt og faglig nysgerrighed.
- Der bidrager aktivt til et positivt og psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor vi lærer af hinandens forskellige fagligheder og løfter i flok.
- Der har flair for IT og dokumentation og er nysgerrig på velfærdsteknologi.
- Der har lyst til at arbejde med kreative aktiviteter, musik, bevægelse og sundhedsfremmende indsatser m.m.
- Der tager initiativ og har lyst til at sætte nye ideer og aktiviteter i gang.
Kendskab til KRAP og neuropædagogik er en fordel.
Det kan du glæde dig til:
- Samarbejde med erfarne, engagerede og fagligt dygtige kollegaer.
- Et stærkt arbejdsfællesskab med høj grad af medarbejderansvar, medbestemmelse og indflydelse.
- En arbejdsplads, hvor humor, nærvær og gode relationer vægtes højt.
- Faglig sparring, refleksion og mulighed for udvikling.
- En hverdag med varierede pædagogiske opgaver og plads til kreativitet og nytænkning.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og tror på, at alle gør deres bedste.
- Faglig stolthed
- En borgergruppe, der giver mange smil, grin og positive oplevelser.
Praktisk information:
1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Marianne Villumsen Larsen
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Ikast-Brande Kommune via jobnet.dk
Andre job som socialpædagog
- Autismespecialist ASF-området Glostrup - Low Arousal
- Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til vores botilbud – et hjem for mennesker med autisme og udviklingshandicap
- Kvistens beboere søger pædagog med engagement, faglighed og hjerterum
- Socialfaglig Recovery-Specialist Hillerød - Psykiatri
- Neuropædagog Stege - Botilbud Topasvænget


