Socialfaglig Recovery-Specialist Hillerød - Psykiatri
Trollesbro søger en socialfaglig medarbejder til §85 Udvidet Støtte-team med social-, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse. Du skal have erfaring med recovery-orienteret arbejde og kunne håndtere komplekse situationer med psykisk sårbare borgere. Rollen omfatter kontaktpersonansvar, koordinering af indsatsmål, støtte til dagligdag og netværksudvikling. Du arbejder selvstændigt, fleksibelt og indgår aktivt i tværfagligt samarbejde. Kørekort er forudsætning. Ansøgningsfrist: 19. august 2026.
Socialpædagog stilling ved Trollesbro - Hillerød, Region Hovedstaden
- Hillerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. august 2026
- Oprettet: 27. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vil du samarbejde med borgere i komplekse livssituationer, hvor der sjældent er enkle løsninger – og hvor din faglighed gør en konkret forskel i hverdagen? På Trollesbro søger vi en socialfaglig medarbejder til vores team for Udvidet Støtte. Du bliver del af en fleksibel og helhedsorienteret §85-indsats, der adskiller sig fra klassisk bostøtte ved at være tæt på borgerens hverdag og med høj grad af selvstændigt fagligt ansvar og koordinering.
Om os På Trollesbro arbejder vi helhedsorienteret med borgerne og har en recovery-orienteret tilgang efter servicelovens §85. Vores fælles mål er at støtte borgerne i at realisere deres håb, drømme og mål – og skabe grundlaget for et meningsfuldt liv i egen bolig.
Du bliver en del af et flerfagligt team omkring den enkelte borger. Teamet består aktuelt af seks medarbejdere, og vi samarbejder tæt og bruger aktivt hinandens fagligheder.
Vi er inspireret af Housing First-tilgangen og arbejder helhedsorienteret med fokus på borgerens bolig, netværk og livssituation – men tilpasser indsatsen fleksibelt til den enkelte borgers behov.
Dine opgaver Som socialfaglig medarbejder får du en central og selvstændig rolle i borgernes forløb. Du samarbejder med borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, hvor indsatsen kan ændre karakter fra uge til uge, og hvor der sjældent er én rigtig løsning.
Det handler primært om voksne borgere med psykiatriske lidelser og/eller sociale udfordringer eller autismespektrumforstyrrelser.
Fælles for alle borgere er et ønske om at kunne bo i egen bolig og have et meningsfuldt liv. Derfor handler indsatsen også om at udvikle færdigheder til at mestre eget liv, og åbne døre til fællesskab og aktivitet – fordi vi tror på, at forbundethed til andre kan noget helt særligt.
Dine opgaver omfatter konkret bl.a.
- Kontaktpersonsrolle med ansvar for koordinering, opfølgning og arbejde med indsatsmål og delmål
- Opstart og tilrettelæggelse af støtteforløb i samarbejde med borger og myndighed
- Løbende opfølgning på borgerens trivsel og udvikling
- Støtte til struktur i hverdagen, ADL-færdigheder og boligfastholdelse
- Råd og vejledning samt støtte til kontakt med myndigheder, sundhedsvæsen og netværk
- Støtte til økonomi, sundhed og eventuelle misbrugsproblematikker
- Ledsagelse til aftaler efter behov
- Social træning i relationer og deltagelse i fællesskaber
- Introduktion til og følgeskab i aktiviteter og fællesskaber, der understøtter trivsel og recovery – herunder brobygning til tilbud på Trollesbro og mere bredt
Indsatsen skaleres løbende, og du skal derfor kunne arbejde fleksibelt med at skrue op og ned for støtten i takt med borgerens situation.
Vi søger dig, der…
- har en social-, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse (fx socialpædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller SSA)
- har erfaring med recovery-orienteret arbejde med psykisk sårbare borgere
- kan stå i komplekse situationer, træffe faglige beslutninger og handle – også når der ikke er en klar løsning.
- arbejder fleksibelt og hurtigt kan justere indsatsen i takt med borgerens situation – også når behovet ændrer sig uforudsigeligt.
- kan arbejde struktureret med handleplaner, delmål, dokumentation og progression
- trives i en koordinerende rolle og tager ansvar som kontaktperson
- har stærke relationelle kompetencer og møder mennesker i øjenhøjde
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et fler- og tværfagligt samarbejde i teamet
- bidrager til faglig refleksion og udvikling
Derfor skal du vælge os Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker i sårbare positioner, og du får en hverdag med både høj faglighed og stærkt fællesskab
- Et engageret, flerfagligt team med fælles ansvar for borgerne og samarbejdet
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og med ansvar uden at skulle stå alene i dét.
- Fast supervision, faglig sparring, ugentlige teammøder og løbende kompetenceudvikling
- Et grundigt introduktionsprogram
- Indflydelse på din arbejdsplan – vi har plads til fleksibilitet.
- Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
- En arbejdsplads med både faglig tyngde og godt kollegaskab
Da arbejdet ofte foregår i borgernes hjem, er kørekort en forudsætning. Vi stiller elbiler og cykler til rådighed.
Praktisk information
- Stillingen er på 37 timer pr. uge (dag-, mellem- og aftenvagter samt weekender)
- Arbejdstid: hverdage mellem kl. 8.00-22.00 og weekender kl. 12.00-22.00 (pt. hver 7. weekend, men det er vigtigt at understrege at dette kan ændre sig, da arbejdsplanen udvikler sig i takt med borgernes støttebehov).
- Ansættelse på enten Overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. eller Overenskomst for social- og sundhedspersonale.
- Arbejdssted:
Trollesbro, Slangerupgade 60, Hillerød
, som ligger centralt i Hillerød med gode offentlige transportmuligheder
- Opstart: senest
1. oktober 2026
Frist 19. august 2026. Vi indkalder løbende til samtaler i uge 32–35.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Mulvad Sørensen på telefon 72 32 67 06 – fra uge 32.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag. I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Denne stilling er publiceret af Trollesbro via jobnet.dk

