Ældrepsykiatri Vagtplanlægger Brønderslev - Optima
Vi søger en vagtplanlægger til Ældrepsykiatrien med sundhedsfaglig eller kontoruddannelse. Du skal kunne lave vagtplaner, der lever op til overenskomster og medarbejdernes behov, samtidig med at du optimerer driften. Erfaring med Optima og kendskab til lønindberetning er værdifuldt. Du er struktureret, serviceminded og kan håndtere akutte opgaver samt omskiftelighed. Stillingen er 37 timer ugentligt, mandag til fredag. Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026.
Kontormedarbejder stilling ved Psykiatrien, Brønderslev, Region Nordjylland
- Brønderslev, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder
Vagtplanlægger søges til
Ældrepsykiatrien, 37 timer/uge
Det er nu muligt at søge en sjældent ledig stilling – kom og bliv en del af et fantastisk team og en dejlig arbejdsplads!
Om dig:
Ønsker du at lave vagtplaner som både skal leve op til overenskomster, den enkelte medarbejders behov og ønsker, og som samtidig optimerer driften – ja så er det netop dig vi søger. Vi har brug for dig som trives i en hverdag med omskiftelighed samt uforudsete og til tider akutte opgaver. Du skal være struktureret og formå at prioritere dine arbejdsopgaver, og når du har sat gang i en opgave som du ikke kan løse nu og her, skal du kunne flytte fokus til andre opgaver imens du venter. Derudover skal du være i stand til at lægge arbejdet fra dig når du kommer hjem, og kunne acceptere at ”kabalen” ikke altid går op på den måde som du ønsker det. Sans for kreative løsninger er en klar fordel.
Som person skal du turde tage kontakt til medarbejderne inde i afdelingerne – også når du ønsker at de bliver længere en dag eller tager en ekstra vagt i ugen.
Det praktiske:
Stillingen er 37 timer/uge, og du skal kunne arbejde Mandag til Fredag. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage når den langsigtede vagtplan skal laves, eller hvis der er andre opgaver der kræver ro og fordybelse. Dette vil dog altid skulle aftales særligt med de ledende oversygeplejersker.
Vi forestiller os at du møder fra 7.30-15:30 hver dag. På den måde får du både mulighed for at møde aftenvagter og nattevagter hvis du skal snakke med dem ift. planen. Hvis du har andre ønsker er vi åbne for at tage stilling til om ønskerne stemmer overens med behovet for opgaveløsningen.
Stillingens organisering og opgaven:
Stilling som vagtplanlægger er godt organiseret, og der er etableret en god struktur i forhold til relevante samarbejdspartnere og arbejdsopgaver. Du vil skulle overtage en stilling, som i forvejen er velstruktureret og gennemarbejdet, men vi er åbne overfor nye ideer og kreativitet.
Som vagtplanlægger i Ældrepsykiatrien, vil hovedopgaven være at lave vagtplaner for de to sengeafsnit og ambulatoriet hvor flere medarbejdere går på tværs, og hvor medarbejderne arbejder i flere forskellige funktioner. Dertil er der også en større opgave i de mere akutte opgaver, som fx at ajourføre den daglige vagtplan, således den stemmer overens med behovet for ressourcer samt arbejdsopgaver.
Vi søger en vagtplanlægger der:
- Er sundhedsfaglig- og/eller kontoruddannet
- Gerne har erfaring med Optima
- Kendskab til overenskomster, arbejdstidstilrettelæggelse mm.
- Serviceminded, der kan tage alt forfaldende kontorarbejde som f.eks. telefonbetjening, diverse skrivearbejde, arkivering.
- Gerne med kendskab til indberetning af løn samt efterreguleringer
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret – og med et særdeles godt øje for detaljerne
- Kan lide at være omstillingsparat og at arbejdsopgaver nogle dage skal prioriteres
- Åben og imødekommende
- Stor samarbejdsevne til mange forskellige berøringsflader
- Robust og fleksibel
- Kreativ
Vi kan tilbyde:
- Et meget afvekslende arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver
- Introduktion med oplæring
- En travl, men interessant arbejdsplads.
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for hjemmearbejde ved særlig udvalgte opgaver fx vagtplanlægning
Et indblik i dine arbejdsopgaver vil byde på:
- Vagtplanlægning for de to sengeafsnit N4A og N4D samt ambulatoriesygeplejerskerne.
- Indberetnings af løn samt efterregulering
- Akutte arbejdsopgaver – fx finde erstatningspersonaler, kontakte til eget personale, faste afløser og interne vikarer.
- Ugentlige møder med de ledende oversygeplejersker
Du vil i stillingen referere til Chefsygeplejersken, men da vi aktuelt ikke har ansat en ny chefsygeplejerske, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Camilla Marie Cederkvist på telefon: 30713467.
Dine nærmeste samarbejdspartnere og kollegaer vil være de 2 ledende oversygeplejersker og afdelingsledelsens sekretær som du også kommer til at dele kontor med.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Løn- og ansættelsesvilkår
: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK.
Ansættelse:
1 Januar 2027 – Eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
31. Oktober 2026.
Samtaler afholdes 6. November 2026.
Denne stilling er publiceret af Psykiatrien, Brønderslev via jobnet.dk

