Administrativ Studentermedhjælper Arkæologi - KU København

Saxo-Instituttet søger en studerende til Saxo-Instituttets stab, der kan arbejde proaktivt og engageret med administrative opgaver. Ideelt set har kandidaten minimum et år tilbage af deres uddannelse. Den perfekte kandidat har en passion for lederskab og bæredygtighed, og bidrager til et dynamisk og støttende arbejdsmiljø.

Studentermedhjælp stilling ved KU – HUM – Fakultetet - Kbh., Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp

Saxo-Instituttet søger en studerende, der kan indgå i institutstaben med en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Om instituttet

Saxo-Instituttet har omkring 120 ansatte, som forsker og underviser inden for fagområderne klassisk og forhistorisk arkæologi, europæisk etnologi, græsk & latin samt historie. Instituttet udbyder inden for disse områder seks dansksprogede bachelor- og kandidatuddannelser, to sidefagsuddannelser, to engelsksprogede kandidatuddannelser samt adskillige engelsksprogede kurser for internationale studerende.

Instituttet huser desuden forskningscentre, forskningsklynger, netværk og eksternt finansierede projekter, som er med til at skabe et dynamisk, engageret og tværfagligt forskningsmiljø.

Hertil kommer institutstaben (et team på fire plus administrationschef), som løser opgaver med reference til institutledelsen. Til staben søger vi nu en studerende, der kan hjælpe med praktiske og administrative opgaver.

Om stillingen

Som studerende bliver du en vigtig del af instituttet. Du understøtter staben både i dagligdagen og ved særlige arrangementer og løfter opgaver såsom:

  • Diverse administrative og andre ad hoc-opgaver, herunder varebestillinger, hjælp til håndtering af fakturaer, postomdeling, generel oprydning m.m.
  • Understøttelse af diverse arrangementer fx kontakt til oplægsholdere, hotelbooking, bestilling og opsætning af forplejning, oprydning m.m.
  • Vedligeholdelse og opfyldning af tekøkkener og kaffemaskine

Om dig

Vi forventer, at du vil indgå proaktivt og engageret i staben. Det er godt hvis du, efter oplæring, kan arbejde selvstændigt i forhold til både opgaveløsning og tidsstyring, men samtidig vigtigt, at du løbende kommunikerer til den øvrige stab og institutledelsen.

Du skal være studerende og vi ser gerne, at ansøgere har minimum et år tilbage af deres uddannelse.

Vi tilbyder

Du bliver som studentermedarbejder på Saxo-Instituttet del af et spændende miljø, hvor vi prioriterer et godt kollegialt samarbejde og en uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi arbejder for høje professionelle standarder i vores adfærd og opgaveløsning. Din arbejdstid kan planlægges inden for fleksible rammer, som tager hensyn til din undervisning og eksamensperioder.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende. Minimumstimelønnen er kr. 142,97 (1. november 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning mv.

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning på max 1 side, hvor du beskriver din faglige baggrund og dine interesser, samt din motivation for at søge denne stilling. Derudover skal du vedhæfte CV, karakterudskrift og indskrivningsbevis.

Din ansøgning skal indsendes elektronisk (klik på ”SØG STILLINGEN”), så den er universitetet i hænde

senest den 7. april 2026

.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrationschef Christian Stenby christian.stenby@hum.ku.dk

Du kan læse mere om instituttet her: https://saxo.ku.dk/

Denne stilling er publiceret af KU – HUM – Fakultetet via jobnet.dk