Administrativ koordinator Birkerød - KMD Nexus
Rudersdal Kommune søger en administrativ medarbejder til vikarstilling på 28 timer/uge fra 1. august til 31. december 2026. Du skal være smilende, selvstændig og hjælpsom med opgaver som telefonbetjening, kørelister, sygemeldinger og borgermodtagelse. Erfaring med KMD Nexus eller sundhedsområdet er en fordel. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
administrativ assistent stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden
- Birkerød, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 11. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for administrativ assistent
Vi har brug for en smilende, selvstændig og hjælpsom administrativ kollega, som vil hjælpe os resten af året med vores borgere, kørsler og sygemeldinger.
Hvis du kender en, så læs endelig videre.
Om jobbet
Den ambulante Genoptræning og Forebyggelse i Rudersdal Kommune er i øjeblikket lokaliseret på to matrikler i hhv. Holte og Birkerød.
Fysio- og ergoterapeuterne samt sundhedsrådgiverne på Teglporten 11 i Birkerød har brug for en hjælpende hånd med at give borgerne en god oplevelse, når de kommer i kontakt med os.
Opgaven består i at være vores første kontakt når borgerne ringer ind, kommer til træning eller til afklarende samtaler og i det hele taget få tingene til at glide, så både dine kolleger får en nemmere hverdag og borgerne får en god oplevelse.
Den ambulante Genoptræning og Forebyggelse tilbyder genoptræning og forebyggelsesindsatser efter sundhedslovens § 119 og 140. Vi modtager ca. 2000 forløb om året og det kræver en vis portion koordination og samarbejde for at få dette til at glide.
Her spiller de administrative medarbejdere en særlig rolle.
Vi er samlet set 25 medarbejdere og en leder fordelt på administrative medarbejdere, træningsassistent, ergoterapeuter, sundhedsrådgivere og fysioterapeuter.
Vi er som sagt på 2 matrikler i kommunen, men vi samarbejder mere og mere på tværs både mono- og tværfagligt. De to andre administrative medarbejdere er fysisk på Holte-matriklen.
Dine opgave vil være at:
- besvare telefonen i tidsrummet 8-13 i hverdagene (Borgere og kollegaer internt i kommunen samt eksternt fra hospitaler eller andre kommuner).
- Lave kørelister til vores kørselsleverandør.
- Kontakte kørslen ved afbud
- Håndtere sygemeldinger fra kolleger
- Tage imod borgere på Teglporten
Ambulant Genoptræning og Forebyggelse ligger på affyringsrampen til at blive slået sammen til én enhed, og mens vi venter, har vi brug for hjælp i de kommende måneder. Det er derfor vigtigt at ansøgere har dette for øje.
Om dig
Hvis du er smilende, selvstændig og elsker at hjælpe borgere enten ved fysisk fremmøde eller via telefonen, så er det dig, vi søger. Hvis du oven i det har erfaring med KMD Nexus og/eller erfaring med sundhed, forebyggelse eller genoptræning, er det bare et kæmpe plus.
Vi sørger for en grundig oplæring i opgaverne og du får dit eget kontor på Teglporten. Beskriv faglige og personlige kompetencer samt eventuelle krav til ansøgers uddannelse.
Vi vil gerne høre fra dig senest d. 25.juni 2026.
Hvis der er spørgsmål eller andet så kontakt venligst daglig leder Jacob Lerkær tlf. 72683962 eller centerleder Birgitte Jakobsen tlf. 72682041.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
28 timer/uge fra 1.august til 31.december 2026, Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Samtaler:
Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk

