Administrationsleder Børn & Kultur - Esbjerg Kommune

Kontorchef til administrationsteamet Børn & Kultur i Esbjerg Kommune søger en erfaren leder med sikker hånd i travl hverdag. Du får ledelsesansvar for 15 administrative medarbejdere og en central rolle med fokus på personalejura, forhandling og løn- og ansættelsesvilkår. Stillingen omfatter koordinering af administrative opgaver på tværs af forvaltningen. Samfundsvidenskabelig baggrund og kommunal erfaring er ønskeligt. Ansøgningsfrist: 23. maj 2026.

Kontorchef stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark

  • Esbjerg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. maj 2026
  • Oprettet: 29. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorchef

Vi søger en leder, som har en sikker og rolig hånd i en travl hverdag.

Vil du udfylde en central rolle i Børn & Kultur og stå i spidsen for de administrative funktioner, der binder organisationen sammen for forvaltningens i alt ca. 3500 ansatte? Kan du sætte retning, lede gennem samarbejde og spille andre gode? Så er du måske vores nye kontorchef.

Hos os får du en nøgleposition i forvaltningen med ansvar for ledelse, koordinering og kvalitet i en bred portefølje af administrative opgaver, herunder også væsentlige opgaver inden for personalerejura, forhandling og løn- og ansættelsesvilkår.

Om stillingen

Som kontorchef får du ledelsesansvar for 15 administrative medarbejdere med høj faglighed og specialistviden. Teamet arbejder tværgående og helhedsorienteret i tæt samspil med Børn & Kulturs Sekretariat, Forvaltningens øvrige områder

  • Skole
  • Kultur
  • Børn & Pædagogik

Herudover er du også i tæt dialog med kommunens øvrige forvaltninger.

Din rolle er at skabe klare rammer, prioritere opgaverne, kvalitetssikre løsningerne og fungere som sparringspartner. Det er vigtigt, at du arbejder proaktivt og opsøger samarbejde både internt i Børn & Kultur og på tværs af kommunen. Den tilgang er særligt central i arbejdet med økonomistyring og budgetopfølgning i sekretariatets økonomiteam.

Du refererer til sekretariatschefen og bliver samtidig en del af Sekretariatets velfungerende ledergruppe på fire personer, med hvem du deler fællesskab.

Ledergruppen består af:

Sekretariatschef Hanne Runge Graversen

Kontorchef for Økonomiteamet Line Berner

Teamleder for Tilsyn Tommy Skau

Kontorchef for administrationsteamet

Vi glæder os til at få dig med på holdet.

De centrale opgaver

Du får en vigtig rolle i arbejdet med løn- og ansættelsesvilkår, som forudsætter et personalejuridisk blik på opgaverne. Stillingen indebærer derfor også en tæt dialog med den centrale del af kommunens HR-funktioner, og du skal kunne bevæge dig sikkert i krydsfeltet mellem ledelse, jura, forhandling og praksis.

Andre vigtige opgaver

Hos kontorchefen ligger ansvaret for en bred vifte af administrative opgaver, og du skal bl.a. sørge for, at afdelingen:

  • varetager GDPR og anmodninger om aktindsigt, hvor en ensartet og korrekt praksis sikres
  • koordinerer ejendomsadministration og understøtter masterplaner for byggeri
  • håndterer administration af skolekørsler og køreplaner i samarbejde med relevante aktører
  • understøtter Tandplejen administrativt og strukturelt
  • udarbejder og kvalitetssikrer vejledninger, retningslinjer og aftaler
  • samarbejder med kulturinstitutioner
  • bistår lederen af Rendbjerg Feriekoloni som er beliggende ved Flensborg Fjord.

Kvalifikationer og profil

Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har, men vi ser gerne, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund, fx cand.jur., eller en kommunal uddannelse med relevant efteruddannelse. Kommunal erfaring vil blive set som en fordel, og det er også væsentligt, hvis du har kendskab til personalejura og forhandling med faglige organisationer.

Du er en erfaren leder, som kan stå fast i en travl og omskiftelig hverdag. Det er afgørende, at du formår at opbygge gode relationer og bæredygtige samarbejder i teamet og rundt i organisationen. Du trives med dialog, kan rumme at blive forstyrret og har et godt overblik. Samtidig kan du håndtere komplekse sager med en struktureret tilgang.

Du vil få:

En stilling med spændende opgaver på en dynamisk arbejdsplads med et stort frirum. Du vil møde en arbejdsplads hvor værdierne og handlinger bygger på hjælpsomhed og samarbejde med gode kolleger, og hvor der er plads til forskellighed. Vi har en uformel tone, og vores hverdag er præget af godt humør og åbenhed.

Ansættelsesudvalget

Ansættelsesudvalget består af:

  • Hanne Runge Graversen, sekretariatschef for Børn & Kultur
  • Line Berner, kontorchef for Økonomi
  • Mette Bjørn, konsulent og AMR
  • Kirsten Petersen, personalekonsulent
  • Mia Hee Schack, administrativ specialist

Ledelseskonsulent Lotte Knudsen bistår rekrutteringsprocessen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for individuel forhandling.

Kontakt

23 64 88 25

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Ansøgning

25. maj 2026

2. juni 2026

Der anvendes test for de kandidater, der går videre til anden samtale, og i forbindelse med anden samtale indgår desuden en case.

Hvis du tilbydes stillingen, vil der efter forudgående aftale blive indhentet referencer.

1. august 2026

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk