Administrationsassistent Roskilde - Absalon
Professionshøjskolen Absalon søger en studentermedhjælper til Center for Socialt Arbejde med ansvar for administration, kommunikation og events. Du skal håndtere mødeplanering, bestilling af forplejning, udarbejdelse af materialer og projektstøtte. Vigtigst er en positiv tilgang, struktureret arbejdsgang og evne til samarbejde på tværs af tre campusser. Stillingen er 8-15 timer ugentligt med start i uge 32 i Roskilde. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.
Studentermedhjælp stilling ved Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Vil du være med til at gøre en forskel for både studerende og medarbejdere i Center for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Absalon? Vi søger en engageret og positiv studentermedhjælper, der har lyst til at tage fat på mange forskellige opgaver og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med alt fra events og mødeplanlægning til projektstøtte og kommunikation – også selvom du ikke har prøvet det før. Det vigtigste er, at du har ja-hatten på og ser muligheder frem for begrænsninger – og at du tør spørge om hjælp og stille spørgsmål, når du står overfor en ny arbejdsopgave – for her hjælper vi hinanden.
Din profil
Vi søger dig der kan se dig selv i følgende:
Arbejdstilgang og ansvar. Du har en positiv tilgang til dit arbejde og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver. Du er ikke bange for at prøve nye ting og går nysgerrigt til opgaverne, samtidig med at du stiller spørgsmål og søger afklaring, når du er i tvivl.
Struktur og overblik. Du arbejder struktureret og formår at bevare overblik, også når du har flere opgaver i gang på samme tid. Du kan håndtere, at nogle opgaver er mere rutineprægede og ensformige – eksempelvis mødeindkaldelser – og bevarer motivationen, fordi du forstår deres betydning for et velfungerende årshjul og en stabil drift.
Samarbejde og relationer. Derudover har du lyst til at indgå i samarbejde med både studerende og medarbejdere på tværs af vores tre campusser i Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster og bidrager aktivt til et godt og konstruktivt samarbejdsmiljø.
Vi forestiller os desuden, at:
- du er studerende, gerne i starten af din bacheloruddannelse
- du har mod på at tilgå diverse IT-systemer som fx Outlook, Excel og Teams.
Dine arbejdsopgaver
Administration og daglig drift. Dine arbejdsopgaver omfatter drift og understøttelse af daglige og tilbagevendende opgaver, herunder booking af møder og bestilling af forplejning. Du bidrager desuden til personalearrangementer ved at hjælpe med planlægning, opsætning og koordinering af praktiske forhold.
Kommunikation og inddragelse. Du udarbejder slideshows og øvrige materialer til forskellige udvalg, herunder Campusledelsen og det lokale arbejdsmiljøudvalg. Samtidig indhenter du studerendes perspektiver og understøtter pop-up-events og andre aktiviteter, der har fokus på studenterinddragelse.
Planlægning, projekter og events. En del af dine opgaver består i løbende opdatering af årshjul samt bidrag til projektledelse. Du hjælper også med planlægning og afvikling af konferencer, møder og events og sikrer, at disse gennemføres professionelt og struktureret.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Socialt Arbejde, som er fordelt på tre af Absalons campusser i Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster med 50 fagligt dygtige og engagerede kolleger. Hver eneste dag arbejder vi med at uddanne fremtidens socialrådgivere i hele Region Sjælland og for at gøre nuværende socialrådgivere dygtigere.
Du vil få fast arbejdsplads i Roskilde og tilknyttes et engageret konsulentteam på tre medarbejdere, som også har arbejdsplads i Roskilde. Vi lægger vægt på samarbejde og videndeling og et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lære og udvikle sig sammen. Vi værdsætter initiativ og hjælpsomhed, og sætter pris på et godt socialt fællesskab.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på 8-15 timer pr. uge, med start i uge 32 og med ansættelsessted i Roskilde.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Special- og Campuskonsulent, Laura Andersen på tlf. 72481836.
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger, eller ved at klikke på ‘Søg stillingen’ til højre på denne side senest d. 15. juni 2026.
- Der afholdes samtaler fredag d. 26. juni 2026.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.
I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.
Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar de tager i vores samfund.
Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
Denne stilling er publiceret af Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde via jobnet.dk


