Webprojektleder TYPO3 - Aarhus C Naturvidenskab

Dekanat Natural Sciences søger en projektleder til en treårig stilling, der skal lede en omfattende webprojekt og yde TYPO3-support til fakultetets webredaktører. Du skal modernisere hjemmesiderne for syv institutter og 12 bacheloruddannelser, sikre faglig formidling til målgrupperne og give konstruktiv feedback. Sideløbende varetager du teknisk support, som gennemsnitligt fylder to arbejdsdage ugentligt. Du er relationsorienteret, skarp projektleder med teknisk webforståelse og evne til at arbejde på tværs af en kompleks organisation. Start 1. november eller 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 18. september 2026.

IT-projektleder stilling ved Dekanat, Natural Sciences - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. september 2026 — Om -3 dage
  • Oprettet: 7. september 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-projektleder



Jobopslag på Faculty of Natural Sciences

Faculty of Natural Sciences er vi på udkig efter en ny kollega, der både kan lede et større webprojekt og samtidig yde support til alle fakultetets webredaktører.

Der er tale om en treårig projektstilling. Naturvidenskaben spiller en helt central rolle i samfundet: Erhvervslivet efterspørger vores dimittender, og forskningsprojekterne bidrager med vigtig viden inden for den grønne omstilling, digitalisering, sundhed og en lang række andre områder.

Vi arbejder aktivt med at skabe en stærkere forbindelse mellem forskning, uddannelse og samfund – og her skal vores hjemmesider i endnu højere grad vise vores faglige styrker, vores uddannelser og invitere til samarbejde.

Derfor har vi brug for dig. Vores syv institutter skal have opdateret deres hjemmesider, og beskrivelserne af vores 12 naturvidenskabelige bacheloruddannelser skal moderniseres gennemgribende.

Du bliver projektleder for det samlede webprojekt. Det betyder, at du skal sørge for kvalificeret fremdrift i projektet, holde fokus på kernebudskaberne og målgrupperne, sikre, at løsningerne følger TYPO3’s rammer og AU’s designguide.

Sideløbende med projektledelsen varetager du Typo 3-supporten for fakultetets webredaktører (den opgave fylder gennemsnitligt to arbejdsdage om ugen).

Startdato og varighed

Der er tale om en 3 årig stilling med start d. 1 november 2026 eller senest d. 1 december 2026.

Vores forventninger til dig, er at du:

  • Er dygtig til at skabe gode relationer og begå dig i en kompleks organisation, hvor webopdateringer har mange interessenter
  • Er en skarp projektleder, der opbygger et fællesskab omkring opgaverne og sikrer fremdrift
  • Er et indholdsmenneske med blik for målgrupperne og respekt for fagmiljøerne
  • Har god teknisk forståelse for web og er nysgerrig på at lære mere
  • Måske også flair for grafisk design, erfaring med InDesign, Canva eller lignende
  • Er en holdspiller*

* Du skal være en holdspiller. Du motiveres næppe lige meget af alle opgaver, og det er helt fint. Men det er afgørende for vores fælles succes, at du kan finde energi i at løse opgaver, hvor der er brug for dig.

De tre kerneopgaver, der venter dig

Din dagligdag vil overordnet bestå af tre opgaver.

Bachelorsiderne

Vores 12 bacheloruddannelser skal opdateres. Siderne skal laves med et skarpt blik for målgruppen, som naturligvis er gymnasieelever men i højere og højere grad også unge på sabbatår.

Instituthjemmesiderne:

Vores syv institutter skal have nye hjemmesider. De er selv ansvarlige for at drive hjemmesiderne, men den gennemgribende opdatering, vi nu skal i gang med, skal de have assistance til.

Typo3-support

Ved siden af de to projektlederopgaver, skal du varetage opgaven som Typo 3-support for fakultetets webredaktører. Det betyder, at de kan kontakte dig, når de løber ind i tekniske problemer eller har brug for teknisk hjælp til deres hjemmesider.

Her lander du

Faculty of Natural Sciences er hjem for alle de klassiske naturvidenskabelige discipliner på Aarhus Universitet. Vi er 1.500 medarbejdere, 3.100 studerende og har en omsætning på godt og vel 1,6 milliarder.

Du bliver en del af kommunikationsafdelingen, som er en del af fakultetssekretariatet. Fakultetssekretariatet leverer den daglige og den strategiske understøttelse af dekanatet og fakultetsledelsen.

I kommunikationsafdelingen er vi 10 medarbejdere, der laver alt fra web over intern kommunikation og forskningsformidling til rekruttering af kommende studerende.

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen eller det at arbejde på Natural Sciences, er du velkommen til at kontakte konstitueret kommunikationschef Rasmus Kerrn-Jespersen på e-mail: rkj@au.dk eller telefon: 30 29 90 56 eller kommunikationskonsulent Cathrine Villaume på 93 52 23 94 eller cv@au.dk.

Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest d. 18 september 2026.

Krav og vilkår

Lønindplacering aftales på baggrund af dine kvalifikationer og dit erfaringsniveau. Stillingen er på 37 t/uge.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten, overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund eller organisationsaftalen for grafiske arbejdere ved en række institutioner.

Ansættelse efter overenskomsten for akademikere kan være som bachelor fuldmægtig eller fuldmægtig.

Ansættelse efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund vil være på basisløntrin 1-7.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Denne stilling er publiceret af Dekanat, Natural Sciences via jobnet.dk