VVS-Smed Springvand København - PLC-drift
Københavns Kommune søger en uddannet håndværker – helst VVS’er eller smed – til drift og vedligehold af kommunens 40 springvand og cirka 150 drikkeposter. Du skal udføre fysisk vedligehold, sæsonåbninger og -lukninger samt registrering af anlæggenes tilstand. Bred erfaring med praktiske håndværksopgaver, kørekort og dansk sprogtilstrækkelighed er påkrævet. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.
VVS-tekniker stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for VVS-tekniker
Enheden Byinventar i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en dygtig kollega til drift og vedligehold af kommunens 40 springvand og ca. 150 drikkeposter.
Enheden Byinventar i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen er enhed på 32 personer, som består af specialarbejdere, faglærte håndværkere og administrative medarbejdere. Vi varetager daglig drift og vedligehold af inventar som bænke, affaldskurve, skilte og derudover også forestår drift og vedligehold af byens springvand og drikkeposter.
Om jobbet
Du bliver en del af et mindre team. Sammen med dine kollegaer skal du servicere springvand af varierende kompleksitet over hele byen fra Gefion og Storkespringvandet til Jyllingevej Pumpestation. Her er din vigtigste opgave at sikre, at kommunens springvandsanlæg fungerer optimalt. Du kan forvente en oplæringsperiode, hvor du vil blive sat ind i de mange forskellige arbejdsopgaver og anlæg, da ikke to anlæg er ens, er det en opgave, som kræver læringslyst og detaljesans.
Dine primære opgaver
- Gennemføre det fysiske og praktiske vedligehold af springvand og drikkeposter
- Holde springvand rene og efterse og rense tekniske anlæg
- Sæsonåbning og -lukning af springvand
- I samarbejde med koordinator, bestille teknikere til større reparationer og hel eller delvis udskiftning af tekniske anlæg
- Reparation af drikkevandsposter samt sæsonåbning og -lukning af disse
- Lave løbende registrering af springvandenes tilstand.
Derudover skal du lejlighedsvis
- Levere input til politiske bestillinger.
- Levere tekniske input til blandt andet projekter vedrørende renovering af eksisterende springvand og etablering af nye springvand.
Faglige kompetencer og erfaring
Vi forventer, at du er uddannet håndværker, gerne VVS’er eller smed. Du har bred erfaring med praktiske håndværksopgaver og har måske arbejdet med springvandsteknik, vandrensning eller lignede. Det er et krav, at du har kørekort. Du har grundlæggende IT-kundskaber på brugerniveau. Det er ikke et krav men en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for styring og service af PLC systemer. Da arbejdssproget er dansk, er det vigtigt at du kommunikerer ubesværet i mundtligt og skriftligt dansk.
Herudover har du
- God procesforståelse og fokus på helhedsorienterede løsninger.
- Lyst til at arbejde i en politisk styret og kompleks virkelighed.
- Stor kapacitet og trives med ad hoc-opgaver med kort deadline.
- Et stort servicegen og godt humør.
- ADR-chaufførkursus, dette er ikke et krav, men en fordel.
- Faglig nysgerrighed og evne til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof eller et anderledes perspektiv.
Du vil have stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag. I jobbet får du stor indsigt i den meget forskelligartede opgaveløsning, som er en del af at understøtte driften af byen.
Vi tilbyder
Hos os får du dygtige og engagerede kolleger, som lægger vægt på samarbejde, videndeling og fællesskab. Omgangstonen er uhøjtidelig med et tvist af humor og opfindsomhed. Vi er en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, der lægger vægt på godt samarbejde, udviklingsmuligheder for den enkelte, samt resultater, der rykker for København. Vi har til huse på Kraftværksvej 27, 2300 København S.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtids fastansættelse. Din arbejdsuge bliver gennemsnitligt på 37 timer om ugen. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale. Vi forventer, at du er indstillet på at møde tidligt om morgenen for at koordinere med dine kollegaer. Springvandssæsonen ligger i marts-september. Du kan derfor forvente en lidt højere arbejdsbelastning i denne periode, som afspadseres løbende.
Mødestedet er Kraftværksvej 27. Arbejdspladsen er i hele København.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Mattias Lerche-Bachdal på 24 91 51 29 eller enhedschef Per Engqvist på 28 68 66 03.
Søg via linket senest mandag den 8. juni 2026
Vi afholder samtaler løbende.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


