Vuggestuepædagog Silkeborg - Barselsvikariat
Børnehuset Elverhøjen søger en pædagog til barselsvikariat i vuggestuen. Du skal være faglig kompetent og arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børn og kollegaer. Stillingen kræver evne til at iagttage, beskrive og dokumentere børnenes udvikling samt arbejde inkluderende med udgangspunkt i deres ressourcer. Du skal være stabil, fleksibel og kunne prioritere godt forældresamarbejde. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
Pædagog stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 30. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Elverhøjen søger en pædagog til et barselvikariat i vuggestuen. Vi søger en kollega, der er engageret og faglig kompetent. Du skal have lyst til at være en del af hverdagen, der er præget af nærvær og hvor der er plads til forskellighed.
Stillingen er til besættelse 1. juni eller snarest mulig derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Elverhøjen er et velfungerende børnehus, med motiverede medarbejdere, der lægger stor vægt på en positiv tilgang til pædagogikken, børnene og hverdagen. Vores personalegruppe består både af unge og ældre og nøgleordene i vores samarbejde er engagement, faglighed og humor.
Elverhøjen er et aldersintegreret børnehus, der er placeret i den nordlige del af byen, med skøn natur inden for gåafstand. I Elverhøjen er der plads til 92 børn fordelt på tre børnehavegrupper og to vuggestuegrupper.
Elverhøjen er et af fem børnehuse i Daginstitutionen Firkløveret.
I 2025 er vi startet op på at arbejde med Nest som udgangspunkt for vores pædagogiske tilgang. Med udgangspunktet, at alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet og møde kvalificeret pædagogik hele dagen. Vi arbejder ud fra værdisætningen ”Børn gør hvad de kan, lykkes det ikke skal de voksne justere pædagogikken”.
I vuggestuen arbejder vi på tværs, både mht. læreplanstemaerne og aktiviteter i dagligdagen, for at give børnene en oplevelse af at være en del af et større fællesskab, dog altid med fast base i egen stue og med faste voksne tilknyttet hver stue. I personalegruppen, lægger vi vægt på, at børn, forældre og personale oplever trivsel og udvikling.
Hvad tilbyder vi:
- En rigtig skøn arbejdsplads, hvor omdrejningspunktet er det gode børneliv i et stærkt lærings- og arbejdsfællesskab.
- En arbejdskultur, der har fokus på at skabe de bedste muligheder og rammer, der gør at børnene har mulighed for at udvikle sig til livsduelige individer.
- En arbejdsplads, der vægter humor og hvor der er højt til loftet.
- En personalegruppe, der vægter små børnefællesskaber, der giver ro og nærvær i hverdagen.
- Mulighed for faglig forberedelse i form af tid til andet arbejde.
Vi forventer, at du:
- Arbejder ud fra en anerkendende tilgang, til såvel børn som kollegaer.
- Har et reflekterende børnesyn og møder børnene i børnehøjde.
- Kan tage initiativer, bidrage med faglig relevant viden og have overblik.
- Arbejder inkluderende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, og giver plads til forskellighed og individuelle behov.
- Kan arbejde ud fra pædagogiske metoder, og er god til at formulere dig skriftligt.
- Kan iagttage, beskrive og dokumentere barnets udvikling, læring og trivsel og bruge det i den pædagogiske praksis i samarbejde med stuens øvrige personale.
- Prioritere det gode forældresamarbejde.
- Er stabil og fleksibel, og kan både åbne og lukke børnehuset.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når de rette er fundet.
Ansøg.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

