Vuggestuepædagog Risskov - Natur & musik

Aarhus Kommune søger en pædagogmedhjælper til Vuggestuen Åhøjen, der brænder for at være aktivt til stede i børnenes dagligdag. Du skal kunne lege, deltage i aktiviteter og møde børnene med nærvær, omsorg og engagement. Samtidig håndterer du praktiske opgaver som bleskift og rydning. Du har et fleksibelt nervesystem, arbejder selvstændigt og opbygger positive relationer til børn, forældre og kolleger. Ansøgningsfrist: 3. september 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Aarhus Kommune - Risskov, Region Midtjylland

  • Risskov, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. september 2026 — Slutter i morgen
  • Oprettet: 19. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper

Om jobbet:

Din profil:

Vi søger en medhjælper, der har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag. Du skal kunne lide at lege, være deltagende i aktiviteter og møde børnene med nærvær, omsorg og engagement. Samtidig er du indstillet på, at arbejdet i en vuggestue også indebærer de mange praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere, såsom at skifte bleer, rydde op, tørre borde af og skabe gode rammer omkring børnene.

Du har et lyst sind, gåpåmod og et fleksibelt nervesystem, som gør, at du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du er klar på både de små og store udfordringer, som opstår i et hus fyldt med nysgerrige børn.

Vi hjælper dig godt i gang, men vi forventer også, at du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ, når du ser en opgave, der skal løses. Derudover er du god til at skabe kontakt og opbygge positive relationer til både børn, forældre og kolleger.

Derfor skal du vælge os:

Hos os tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de føler sig set, hørt og værdsat for dem, de er. Derfor arbejder vi med en anerkendende tilgang, hvor vi følger børnenes spor, nysgerrighed og initiativer. Legen er hjertet i vores hverdag, og gennem leg, fællesskaber og nærværende voksne skaber vi rammerne for, at børnene kan udforske verden i deres eget tempo.

Musik og natur er en naturlig del af livet i Åhøjen. Vi synger, danser, går på opdagelse og bruger vores dejlige legeplads året rundt. Her er plads til både stille fordybelse og livlig udfoldelse, små hemmelige kroge og store fælles oplevelser. Vi værdsætter de små øjeblikke i hverdagen, hvor et barns undren, grin eller nye opdagelse kan få lov til at fylde.

Som medarbejder i Åhøjen bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og er optagede af at skabe den bedst mulige hverdag for børnene. Her er plads til nye idéer, engagement og til at sætte sine egne kompetencer i spil. Sammen arbejder vi for at skabe et sted, hvor både børn og voksne trives, udvikler sig og glæder sig til at komme hver dag.

Vi er en afdeling med stor spændvidde i alder, køn og interesser. Vi er pædagoger og pædagogmedhjælpere af både den unge og lidt mere erfarne slags.

Vi mener, at alle børn gør det bedste de kan, ikke altid det mest hensigtsmæssig, men de kan ikke andet. Det er vores opgave at stille os nysgerrige overfor netop den adfærd, vi ser hos barnet og spørge, hvad fortæller barnet os nu?

Vi mødes til personalemøder i dagtilbuddet og afdelingsmøder, flere gange årligt. Møderne foregår om aftenen og der er mødepligt.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansøgning

Om os

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk