Vuggestuepædagog Aarhus V - Ressourcebåret tilgang
Møllevang Dagtilbud søger en pædagogmedhjælper til vuggestuegruppen Sneglen. Stillingen er fuldtid på 37 timer og tidsbegrænset til 31. december 2028. Du skal møde børnene med nærvær, omsorg og leg, indgå i det daglige pædagogiske arbejde og være struktureret, ansvarlig og robust. Væksthuset værdsætter faglig refleksion, samarbejde og fleksibilitet. Du deltager i praktiske opgaver, arbejder ressourcebåret og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Møllevang Dagtilbud – 4251 afd. Væksthuset 8210 - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026 — Om 5 dage
- Oprettet: 24. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Vi leder efter en pædagogmedhjælper til vores vuggestuegruppe Sneglen. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og tidsbegrænset til 31. december 2028.
Vores ønske er, at vores kommende medhjælper kan træde ind i samspillet med børnene på en Nærværende, omsorgsfuld og legende måde.
Væksthuset er et stort, rummeligt og mangfoldigt hus midt i Aarhus V – en del af Møllevang Dagtilbud. Vores hus består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Her er højt til loftet og mange kulturer under samme tag, både blandt børn og voksne. Hos os træder du ind i en hverdag, hvor leg, faglig refleksion, samarbejde og fleksibilitet er nøgleord.
Vi arbejder tæt sammen, men med plads til forskellighed – og vi griner ofte. Vi tager vores faglighed alvorligt, men os selv knap så højtideligt.
Leg, omsorg og samspil er omdrejningspunktet i vores hverdag, men vi ved også, hvor vigtigt det er med klare og genkendelige rammer, der skaber tryghed og ro for børnene. Derfor søger vi dig, som arbejder struktureret, bevarer overblikket og kan skabe en forudsigelig hverdag for både børn og kolleger.
Vores pædagogik bygger på:
- En anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor vi tror på, at børn gør det bedste, de kan – og at det er os voksne, der må justere, hvis noget ikke lykkes.
- Leg og samspil som det centrale læringsrum. Børn udvikler venskaber, sprog, empati og sociale kompetencer gennem samspil og leg.
- En hverdag, hvor det tværfaglige samarbejde med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere er en vigtig del af det pædagogiske arbejde.
Som vores medhjælper skal du:
- Møde børnene med en legende, livfuld og respektfuld tilgang.
- Indgå i det daglige pædagogiske arbejde med børnegruppen.
- Være omsorgsfuld, nærværende, struktureret, moden, ansvarlig og robust.
- Have lyst til at være meget ude og ikke være bange for at hoppe i vandpytter, lege fangeleg eller lede efter regnorme.
- Arbejde med en ressourcebåret tilgang til børn, forældre og kolleger, have evne til at se bag børns adfærd.
- Tage del i det daglige praktiske arbejde, med opfyld fra kælder til hus, oprydning m.m.
- Tænke kreativit og ud af boksen og bidrage med nye idéer, som kan skabe værdi for børnene.
- Have lyst til at være en del af et fagligt fællesskab og være med til at skabe et positivt arbejdsmiljø for alle i huset.
Hos os får du:
- Fagligt dygtige og engagerede kolleger, som brænder for legen og for at skabe inkluderende fællesskaber.
- En hverdag, der på den ene side er struktureret og trygt genkendelig, og på den anden side fyldt med uforudsigelige øjeblikke.
- En vuggestuegruppe, der både arbejder på tværs af stuer og i mindre grupper.
- Et kollegialt fællesskab med gensidig interesse, støtte og hjælp.
- Vejledning og sparring fra både stuens personale, hele personalegruppen, pædagogisk leder og ved behov PPR.
- En flok livlige og glade børn, der fylder dagene med energi og smil.
- Et engageret forældreråd og positive, involverede forældre, som bakker op om vores fælles arbejde.
Ved ansættelse bliver du primært knyttet til vuggestuen, men som en del af Væksthuset 8210 skal du være indstillet på at kunne hjælpe på tværs af stuer og aldersgrupper.
Hvis du kan se dig selv i et hus, hvor leg er alvor, og hvor faglighed og fællesskab vægtes højt, så send os din ansøgning og skriv gerne, hvad der motiverer dig til at søge i Væksthuset 8210. Vi ser frem til at høre fra dig!
Det praktiske:
Stillingen er en tidsbegrænset stilling til d. 31. december 2028. Stillingen er med opstart 1. november 2026, men vi er åbne for en evt. tidligere start.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Trine Vestergaard trbv@aarhus.dk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 41.
Denne stilling er publiceret af Møllevang Dagtilbud – 4251 afd. Væksthuset 8210 via jobnet.dk

