Vuggestuepædagog Aarhus - Hobbitten inkluderende læringsmiljø

Pædagogmedhjælper søges til 0-4 års gruppe i Børnehuset Hobbitten, Dagtilbud Hasle. Du skal være anerkendende og nærværende, brænde for børns trivsel og udvikling, og kunne arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Dagtilbud 4151 – Hasle afd. Børnehuset Hobbitten - Aarhus Kommune, Region Midtjylland

  • Aarhus Kommune, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. september 2026
  • Oprettet: 21. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper



Har du lyst til at arbejdet med vuggestue og børnehavebørn og brænder du for det gode børneliv og for at skabe trygge, nærværende og udviklende robuste rammer for børnene?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Børnehuset Hobbitten søger en engageret og handlekraftig medarbejder til vores hus, i en stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om os

Børnehuset Hobbitten er en integreret institution i Dagtilbud Hasle, beliggende centralt i Kalenderkvarteret i Hasle, Aarhus. Vi har plads til 17 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn og holder til i et hyggeligt, ældre hus tæt på Marienlystparken og skov – som vi ofte bruger i vores hverdag.

Vi er en engageret medarbejdergruppe med både nyansatte og kolleger, der har været her i over 20 år. Vi ser forskellighed som en styrke og arbejder målrettet for at skabe et miljø, hvor både børn og voksne føler sig hjemme, trives og udvikler sig – både som individer og i fællesskabet.

Vores pædagogiske hverdag

Vi arbejder ud fra Dagtilbud for alles principper og har særligt fokus på legen og på at skabe understøttende, inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn har lige mulighed for deltagelse og udvikling.

Institutionen er opdelt i tre grupper:

  • Troldene: 0-4 år
  • Dragerne: 0-4 år
  • Kæmperne: Fra 4-6 år

Stillingen er ved Troldene. Troldene og Dragene har et tæt samarbejde og arbejder hverdag på tværs.

Vi søger en kollega, som:

  • Har en anerkendende og nærværende tilgang
  • Brænder for kerneopgaven: børns trivsel, læring og udvikling
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • Har et godt overblik og kan tage ansvar for dagens struktur
  • Er fagligt reflekterende og har mod på at byde ind med egne perspektiver
  • Er optaget af at skabe trygge relationer til børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til at udvikle sig og lyst til at være en aktiv del af husets fællesskab

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer i et velfungerende hus
  • Et fagligt stærkt og engageret personale
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling – for både børn og voksne
  • Mulighed for medansvar og pædagogisk indflydelse
  • Tæt faglig sparring – både i teamet og med ledelsen
  • En arbejdsplads med struktur, varme og glade børn og forældre

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  • Ugentligt timetal: 37 timer
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 5. oktober

Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne snarest.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vil du vide mere?

Kontakt pædagogisk leder Cecilie Møll Helms på tlf. 21 27 92 99

Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og få en rundvisning.

Læs mere om os og Dagtilbud Hasle på:

Dagtilbud Hasle – aarhus.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne stilling er publiceret af Dagtilbud 4151 – Hasle afd. Børnehuset Hobbitten via jobnet.dk