Vuggestue-pædagog Odense - Barselsvikariat ICDP

Den Blå Planet søger en pædagog eller pædagogisk assistent til barselsvikariat i vuggestuen. Du bliver del af et fagligt stærkt team med fokus på relationer, nærvær og tryghed for børnene i alderen 0-6 år. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med opstart 10. august 2026. Du arbejder med sprog, anerkendelse og social inklusion og møder børn og forældre med åbenhed og respekt. Ansøgningsfrist: 16. juni 2026.

Pædagog stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. juni 2026 — Om 4 dage
  • Oprettet: 2. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Den Blå Planet – Børneinstitution Kragsbjerg

Vil du være med til at give de yngste børn en tryg start på livet i dagtilbud – og være en vigtig voksen i deres første store skridt væk fra hjemmet? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat i vores vuggestue – i gruppen med de 10 yngste børn. Her bliver du en del af et tæt og engageret team, der udover dig, tæller 1 pædagoger og 2 medhjælpere.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 10. august 2026. Er du nyuddannet, ved at afslutte din uddannelse – eller har du erfaring – så hører vi meget gerne fra dig!

Et stærkt fællesskab med høj faglighed

Børneinstitution Kragsbjerg består af fem børnehuse: Bifrost, Tryllefløjten, Skatteøen, Elverhaven og Den Blå Planet. Vi arbejder som én samlet institution med fælles retning og høj faglig kvalitet.

Hos os får du:

  • Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og udvikler os sammen
  • En arbejdsplads med ambitioner – vi arbejder målrettet med læringsmiljøer og udvikling
  • Fokus på trivsel og relationer (og ja – vi løber også DHL og hygger os sammen)
  • En tydelig faglig retning, hvor forventningerne er klare

Hos os går trivsel og faglighed hånd i hånd – både for børn og voksne.

Din hverdag i Den Blå Planet

Den Blå Planet er et integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år. Du bliver en del af vuggestuen – med de yngste børn, hvor nærvær og tryghed er helt afgørende.

Du får en vigtig rolle i:

  • At skabe en tryg start for både børn og forældre
  • Indkøring og opbygning af gode relationer
  • At aflæse og forstå de små børns signaler – også når de ikke har ord endnu
  • At skabe ro, gentagelser og genkendelighed i en travl hverdag

Du trives med at:

  • Arbejde tæt sammen med forældre og møde dem med åbenhed og respekt
  • Være nærværende, rolig og følelsesmæssigt tilgængelig
  • Skabe tryg tilknytning og stærke relationer
  • Bevare overblikket – også når dagen er intens

Vi er et hus med mange forskellige kulturer og familier – derfor er det vigtigt, at du møder forskellighed med nysgerrighed og respekt.

Vores pædagogiske ståsted

Vi arbejder med:

  • Sprog og anerkendelse
  • Social inklusion og Stærke børnefællesskaber
  • ICDP, refleksion, dokumentation og evaluering

Vi tror på, at både børn og voksne udvikler sig gennem relationer – og gennem de gode historier, vi skaber sammen.

Hvad kan du glæde dig til?

  • Et fagligt stærkt team med plads til både humor og seriøsitet
  • En god start med mentorordning og introduktionsforløb
  • Et børnehus med høj trivsel og tæt samarbejde
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, fællesskab og arbejdsglæde

Åbningstid: kl. 6.30 – 16.30 (torsdag til kl. 16.45)

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Ring til Michelle Kantsøe på 63 75 10 40 – hun står klar til at svare på dine spørgsmål.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 16. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning elektronisk hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk