VR-forsker psykiatri Gentofte - HOPE-VR innovation

Bispebjerg Hospital søger en post.doc til VIRTU Research Group med baggrund i psykologi eller relevant kandidatuddannelse samt ph.d. i klinisk forskning. Kandidaten skal have stærk metodisk profil inden for kvantitativ dataanalyse og erfaring med videnskabelig publicering. Primært opgaver omfatter ledelse af HOPE-VR-projektet, et virtual reality-baseret interventionsstudie til behandling af depression, samt analyse og formidling af forskningsresultater. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Ansøgningsfrist: 28. maj 2026.

Post doc., sundhedsvidenskab stilling ved Bispebjerg Hospital - Gentofte, Region Hovedstaden

  • Gentofte, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. maj 2026
  • Oprettet: 21. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Post doc., sundhedsvidenskab


VIRTU Research Group ved Psykiatrisk Center København søger en post.doc med stærke kompetencer i klinisk interventionsforskning og digital innovation. Den primære opgave i stillingen er at lede HOPE‑VR‑projektet, et VR‑baseret interventionsstudie til behandling af depression. Opgaverne omfatter overordnet projektledelse og -koordination, kvantitativ dataanalyse samt videnskabelig publicering. Derudover vil post.doc.en bidrage til analyse og publicering af data fra øvrige igangværende kliniske forskningsprojekter i VIRTU.

VIRTU har gennemført flere store randomiserede kliniske forsøg med psykoterapeutiske interventioner og søger en forsker med solid metodisk profil, der kan analysere kvantitative data, publicere resultater i internationale tidsskrifter og formidle forskningen på videnskabelige konferencer.

Om os

Vi tilbyder en ambitiøs, fleksibel og kollegial arbejdsplads i et internationalt anerkendt forskningsmiljø med stærkt tværfagligt samarbejde. VIRTU tæller ca. 20 medarbejdere, herunder 7 ph.d.-studerende, 4 post.docs, forskningskonsulent, kliniske psykologer, forskningsassistenter og psykologistuderende. Gruppen er aktuelt placeret på Gentofte Hospital. Tilbageflytning til Bispebjerg Hospital forventes om ca. 4 år.

Dine opgaver

  • Projektledelse og faglig koordinering af HOPE‑VR‑projektet.
  • Analyse, syntese og manuskriptskrivning baseret på kvantitative data fra kliniske forskningsprojekter
  • Publicering i internationale tidsskrifter
  • Præsentation af forskningsresultater på nationale og internationale konferencer
  • Supervision og faglig sparring af ph.d.-studerende

Kvalifikationer

  • Psykolog eller anden relevant kandidatuddannelse samt ph.d. i klinisk forskning.
  • Stærk metodisk profil med erfaring i kvantitativ dataanalyse og relevante statistiske programmer.
  • Dokumenteret erfaring med udarbejdelse og publicering af videnskabelige artikler.
  • Selvstændig, struktureret og ansvarlig arbejdstilgang med evne til at håndtere varierende arbejdspres.
  • Interesse for psykiatrisk interventionsforskning og digital sundhed.

Vi tilbyder

  • En 2-årig post.doc-stilling i en dynamisk og ambitiøs forskningsgruppe.
  • Et stærkt, socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring og trivsel
  • Mulighed for kursus‑ og konferencedeltagelse.
  • Mulighed for medvejledning af ph.d.- og specialestuderende.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år, og er en fuldtidsstilling på 37 timer. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, at du starter d. 1. september 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist er d. 28. maj 2026.

Der stiles mod at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af juni/starten af juli. Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger fås hos:

Forskningskonsulent Siv Bilsted Pedersen, Sigrit.bilsted.pedersen@regionh.dk, Telefon: +45 21 74 47 63 eller forskningsleder Louise Birkedal Glenthøj, louise.birkedal.glenthoej@regionh.dk, telefon +45 21 45 28 89.

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og publikationsliste samt kopi af eksamensbevis og karakterudskrift og evt. andre kvalifikationer sendes via elektronisk ansøgningssystem.


Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk