Visitator Funktionsevne Greve - Hjerneskadesager

Visitator til Center for Sundhed og Pleje i Greve Kommune søger en sundhedsfaglig kandidat med relevant uddannelse og erfaring inden for kommunale arbejdsområder. Du skal arbejde systematisk med vurderinger og afgørelser baseret på lovgivning og faglige standarder, samtidig med at du bidrager til udviklingen af borgernær visitation i tværfaglige teams. Kørekort kategori B er påkrævet. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.

Visitator stilling ved Center for Sundhed og Pleje - Greve, Region Sjælland

  • Greve, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
  • Oprettet: 26. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Visitator

Vil du være med til at forme fremtidens myndighedsfunktion med fokus på tværfagligt samarbejde, borgernær visitation, gensidig tillid og et afsæt i den enkelte borgers behov?

Greve Kommune søger en engageret visitator til en 2-årig projektstilling i Myndighedens Visitationsteam. Du får, i samarbejde med dine kolleger, en central rolle i arbejdet med at udvikle den borgernære visitation og understøtte helhedsplejen i de tværfaglige teams, som vi er i gang med at implementere i hjemmeplejen.

Om jobbet

Som visitator i Greve Kommune bliver du en vigtig del af en ambitiøs myndighedsafdeling, hvor 34 dygtige kolleger samarbejder tæt sammen på tværs af et visitations-, hjælpemiddel- og forebyggelsesteam.

Vi tilbyder et job med både myndighedsopgaver og mulighed for at bidrage til særlige ansvarsområder som f.eks. hjerneskadesager, plejeorlov, social tandpleje eller udviklingsområder såsom kvalificering af arbejdsgange.

Hverdagen er varieret og består blandt meget andet af borgerbesøg, besvarelse af telefoniske borgerhenvendelser, varetagelse af udskrivelser fra hospitaler, udarbejde funktionsevnevurderinger, træffe afgørelser og koordinere indsatser på tværs af hjemmepleje, sygepleje, Træningsenhed, plejebolig, daghjem og midlertidige døgnpladser eller på tværs af fagcentre.

Arbejdsmiljøet er en vigtig prioritering i hverdagen, hvor latter og arbejdet med at spille hinanden gode er et løbende fokus. Du vil opleve, at rammerne for samarbejdet med Stabsfunktionen, HR og ledelsesniveauerne er uformel. Så det er væsentligt, at du ønsker at spille en aktiv rolle i at understøtte denne kultur, hvor vi også forsøger at udvikle os på tværs af fagcentrene.

Vi tilbyder

  • 37 timer ugentligt eller timetal efter aftale
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde om fredagen
  • Base på Greve Rådhus og fysisk tilstedeværelse i de tværfaglige teams i kommunen på fastlagte dage.
  • Dygtige kolleger og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Høj grad af faglig sparring og udvikling
  • En hverdag præget af højt engagement, humor og fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Struktureret onboarding og faglig oplæring
  • Mulighed for indflydelse på egne opgaver og udviklingen af arbejdsgange
  • Kantineordning, personaleforening med fordelagtige tilbud og gode transportmuligheder
  • Visitatoruddannelse, hvis du ikke allerede har denne

Vi søger en visitator som:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske eller terapeut)
  • Har praktisk erfaring med ovennævnte kommunale arbejdsområder
  • Arbejder systematisk og sikkert med vurderinger og afgørelser baseret på lovgivning, kvalitetsstandarder og en stærk faglig tilgang
  • Brænder for faglig udvikling og tager ansvar for både egen og teamets udvikling
  • Trives i en hverdag med forandringer og mangeartede opgaver
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Har du erfaring i brugen af KMD Nexus som fagsystem vil det være en fordel
  • Er nysgerrig, fleksibel og pragmatisk i tilgangen til læring og samarbejde
  • Har kørekort (kategori B)

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn forhandles med relevant faglig organisation.

Vil du vide mere?

Kontakt enhedsleder Henriette Leth på telefon 20 30 43 90.

Frister

Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 21. juni 2026.

Samtaler afholdes torsdag d. 25. juni 2026.

Denne stilling er publiceret af Center for Sundhed og Pleje via jobnet.dk