Visitator Ergoterapeut/Fysioterapeut København - Udskrivning

Københavns Kommune søger en visitator med baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske til at vurdere borgeres behov og sikre kvaliteten i udskrivninger fra hospitaler. Ideelle kandidater har kommunikative evner, administrativ erfaring og er engagerede i bæredygtighed samt lederskab i sundhedsvæsenet.

Visitator stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Visitator



Har du lyst til at være med til at kvalitetssikre hjemtagningen af færdigbehandlede borgere fra hospital til kommune? Til vores udskrivningsafdeling søger vi en medarbejder – gerne med visitatorbaggrund – til at varetage udskrivelse af alle Københavns Kommunes borgere +65 år fra hospitalerne i Region Hovedstaden. Borger udskrives som udgangspunkt til eget hjem, men ca. 10% udskrives til et døgnophold på en af kommunens midlertidige pladser.

Stillingen er placeret i afdelingen Udskrivning og Anvisning med i alt 21 medarbejdere, som du vil have et tæt samarbejde med. Udover udskrivningsteamet består afdelingen også af tre anvisninger: Anvisning til Midlertidige døgnophold, Anvisning til Plejeboliger og Anvisning til Demensboliger. Fysisk er arbejdspladsen beliggende i Valby, Områdevisitationen Syd.

Hjemtagningen af færdigbehandlede borgere fra hospitalerne har stor politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Der er stort fokus på sammenhængende borgerforløb, og vi arbejder desuden på de gode samarbejdsformer med hospitalerne. Området omkring udskrivelser vil i denne kommende tid blive præget af ændringerne ifølge Sundhedsreformen.

Dine arbejdsopgaver

  • vurdere pfp’er fra Regionens hospitaler
  • vurdere om borger kan komme hjem eller er kandidat til et midlertidigt døgnophold
  • kontakt til hospitalsafdelingerne omkring borger og planlægning af udskrivelse
  • sende afgørelsesbreve til borger ved bevilling af ophold
  • bestille APV redskaber ved udskrivelse til hjemmet
  • iværksætte hjemmepleje/hjemmesygepleje/indkøbsordning ved behov i forbindelse med udskrivelse
  • telefonisk kontakt til borger og pårørende
  • kontakt til eksterne samarbejdspartnere: HMC, hjemmepleje, hjemmesygepleje
  • kontakt til interne samarbejdspartnere: visitatorer i øvrige afdelinger i Områdevisitationen

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet, gerne med visitatorerfaring
  • har gode kommunikative evner pr. telefon
  • har erfaring med administrative opgaver og trives med dette
  • har kendskab til de to sektoreres rammer og vilkår, herunder kommunikationsaftalen
  • har lyst til at være med til at videreudvikle på ‘den gode udskrivelse’ sammen med dygtige kollegaer
  • har gode samarbejdsevner

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen i dagtimerne kl. 8.00-15.30 og er til besættelse 1. april 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Trine Sand på 21 13 71 53.

Søg via linket senest torsdag den 26. februar 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk