Vil du være med til at skabe litteraturoplevelser og læseglæde til unge og voksne ved Tårnby Kommunebiblioteker? Barselsvikariat pr. 15. oktober 2026

Bibliotekar stilling ved Tårnby Kommune - Kastrup, Region Hovedstaden

  • Kastrup, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. august 2026
  • Oprettet: 17. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bibliotekar

Vi søger en barselsvikar på 34 timer, som skal være med til at udvikle formidlingen af skønlitteratur og vores litterære oplevelser for borgerne samt skabe læseglæde for både unge og voksne. Du skal være med til at udvikle nye litterære arrangementer, aktiviteter og koncepter, som kan skabe læseglæde for unge og voksne, som fx

  • booktalks
  • litteraturbanko
  • læseklubber
  • guidede fælleslæsninger

. Vi søger en kollega, som både kan bidrage med idéer til udviklingen af nye læsefremmende tilbud til unge og voksne, og som samtidig er en god vært.

Du må gerne være nysgerrig på brugernes ønsker og have gode idéer til, hvordan vi sammen kan sætte litteraturen i spil, så vi også når de brugere, der ikke læser så meget – endnu. Du skal kunne indgå i meningsfulde dialoger med brugerne om fx deres læsevaner og kunne inddrage brugerne i udviklingen af bibliotekets tilbud.

Har du interesse for skønlitteratur og kan du formidle din viden til bibliotekets brugere?

Læsning er vigtig for os og for borgerne. Derfor gør vi meget ud af at præsentere litteraturen for bibliotekets brugere, både via inspirerende udstillinger og i samtaler med lånerne. Vi har et stort udlån af romaner og arbejder systematisk med samlingen, så den fremstår indbydende og inspirerende for bibliotekets brugere. Du vil sammen med dygtige kolleger skulle arbejde med at øge udlånet af romaner, især via udstillinger i biblioteksrummet, men også via materialepleje og formidling af litteratur på bibliotekets hjemmeside.

Du kommer til at indgå i en arbejdsgruppe, som arbejder med ungdomslitteratur og unge læsere, særligt i udskolingen, hvor vi afholder booktalks m.m. Derudover får du ansvar for praktikantforløb for 9. kl. elever. Vi arbejder sammen med kommunens skoler for at skabe læseglæde for eleverne og som giver lyst til at læse mere.

Om at arbejde ved Tårnby Kommunebiblioteker

Du skal være uddannet cand.scient.bibl., cand.mag., Bibliotekar DB eller have en anden relevant uddannelse. Vi vægter erfaring fra andre biblioteker højt og ønsker, at du i din ansøgning viser os, hvordan den erfaring du har kan bruges på et folkebibliotek til gavn for borgerne i Tårnby Kommune.

Du får 35 nye kolleger på tværs i biblioteket, som du vil arbejde sammen med på vagter i biblioteksrummet, i projekter og ved tværgående opgaver. Du bliver en del af Team Oplevelse, hvor vi er 15 medarbejdere, som arbejder med at formidle litteratur og kultur til både voksne og børn.

Vi prioriterer at være til stede i biblioteksrummet

I det daglige arbejde indgår der en del vagter i biblioteksrummet på Tårnby Hovedbibliotek og på filialen Vestamager Bibliotek. Her vil du skulle servicere både børn og voksne med alt lige fra at finde en god bog til at hjælpe med MitID.

Vi har altid åbent med betjening, og dagvagterne ligger mellem kl. 8.30-16. Du vil derudover få en fast aftenvagt om ugen til kl. 18.30 eller 20.30. Weekendvagterne fordeles således, at du har en aftenvagt hver 7. fredag, lørdagsvagt hver 6. lørdag og søndagsvagt hver 12. søndag i sammenhæng med lørdagsvagten.

Har du spørgsmål til stillingen?

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Heinesen på 23486676

Ansøgningsfrist den 14.august. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 35 mandag den 24.august

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Magisterforening efter forhandling.

Jobbet forudsætter desuden et gyldigt eksamensbevis, hvorfor vi beder dig uploade dette ifm. ansøgningen.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Denne stilling er publiceret af Tårnby Kommune via jobnet.dk