Vi opnormerer og søger tre lungemedicinske speciallæger til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Region Sjælland søger tre lungemedicinske speciallæger til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Ideelle kandidater har en bred interesse for lungemedicin, kan bidrage til faglig udvikling og tværfagligt samarbejde, besidder gode kommunikative evner og ønsker at udvikle fremtidens patienttilbud. Deres passion for arbejdet inspirerer til bæredygtighed og lederskab.
Læge stilling ved Region Sjælland - Nykøbing F, Region Sjælland
- Guldborgsund, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 30. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 27. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
Har du en bred interesse for lungemedicin, et højt fagligt niveau og holder du dig opdateret? Så læs mere her.
Vi opnormerer og søger tre lungemedicinske speciallæger til Nykøbing F. Da stillingerne er nyoprettede, har du god mulighed for at påvirke indhold og arbejdstilrettelæggelse efter ønske og efter aftale med ledende overlæge.
Vi ønsker at ansætte dig, som mestrer tværfagligt samarbejde og som kan bidrage til udviklingen af lungeafsnittet. Du skal deltage i arbejdet med lungemedicinske indlagte patienter samt arbejde i lungeambulatoriet.
Har du emner indenfor det lungemedicinske område, som du ved særligt meget om, så sætter vi også meget pris på det.
Du skal deltage i supervision af yngre læger og rådgivning af læger fra andre specialer.
Lungemedicinsk sengeafsnit
Vi har også patienter med andre intern medicinske problemstillinger end lungesygdom. På sengeafsnittet behandler vi med NIV (KOL exacerbation), High flow, perkutan CO2 måling og anlægger pleuradræn.
Lungeambulatoriet
Vi foretager også den initiale udredning af lungefibrose (ILS), ligesom vi følger patienter med sarkoidose i stabil fase.
Vi udreder og behandler for tuberkulose.
Vi følger patienter med nodulus-kontrol.
I lungeambulatoriet foretager vi spiometri, bodybox-undersøgelse, diffusionsmåling, Mannitoltest og Metakolintest.
Vi har aktuelt cirka 45 patienter i hjemme-NIV.
Vi har mulighed for at for at foretage allergivaccination (SLIT).
Indenfor kortere tid har vi planer om at kunne foretage søvnapnøudredning på egne patienter.
Der er aktuelt tilknyttet cirka 250 patienter med hjemme-ilt til lungeambulatoriet. Vi har fem lungesygeplejersker i ambulatoriet.
Du skal søge denne stilling, hvis du
- synes, det lyder som en spændende opgave, der matcher din kompetencer
- er speciallæge i lungemedicin med interesse for faglig udvikling
- brænder for tværfagligt samarbejde – på tværs af specialer og faggrupper
- ser værdi i at støtte yngre kollegers faglige udvikling
- er fleksibel og beslutningsdygtig og har gode kommunikationsevner
- deltager aktivt i at fastholde et godt arbejdsmiljø
- har lyst til at være med til at udvikle fremtidens tilbud til patienter med lungemedicinske sygdomme
Vi tilbyder en stilling
- med stor selvstændighed
- med kontinuitet og afveksling i hverdagen
- med sparring af ledelsesmæssig og faglig karakter
- med faglige udviklingsmuligheder
- hvor der er et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og sekretærer
Generelle forhold
Vi er aktuelt tre speciallæger i lungemedicin. Herudover har vi to læger i hoveduddannelsesforløb i fællesdelen og to læger i hoveduddannelsesforløb, som er på 5 år.
Medicinsk Afdeling er en del af det samlede Sjællands Universitetshospital (SUH) på matriklen i Nykøbing F. med egen akutfunktion og ambulant funktion.
Medicinsk Afdeling i Nykøbing F. består af fire enheder: Lungemedicinsk enhed, Gastromedicinsk enhed, Hjertemedicinsk enhed og Geriatrisk enhed.
Vi forventer i forbindelse med sundhedsreformen at få et tættere samarbejde med sygehusene i Roskilde og Køge.
Praktisk info
Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kolleger allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv
Yderligere oplysninger
a { text-decoration: none; color: #464feb; } tr th, tr td { border: 1px solid #e6e6e6; } tr th { background-color: #f5f5f5; }
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak, hvis du vil høre mere, før du sender din ansøgning.
Ansøgning
Løn og ansættelsesforhold
Samtaler
Ansættelse
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


