Veteranrådgiver Haderslev - Pårørendestøtte
Haderslev Kommune søger en veterankoordinator til at varetage en central rolle i kommunens veteranindsats. Du skal koordinere sammenhængende forløb på tværs af fagområder, yde rådgivning og støtte samt være synlig indgang for veteraner og deres familier. Stillingen kræver solidt fagligt kendskab til veteranområdet, erfaring fra kommunalt velfærdsarbejde og evne til at skabe tillid i komplekse situationer. Du arbejder selvstændigt med stor indflydelse og politisk opbakling. Ansøgningsfrist: 13. november 2026.
Projektkoordinator stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark
- Haderslev, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. november 2026
- Oprettet: 26. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektkoordinator
Vil du gøre en konkret forskel for veteraner og deres familier? Er du god til at skabe tillid, koordinere indsatser og bygge bro på tværs af organisationer?
Så er du måske vores nye veterankoordinator.
Haderslev Kommune har gennem flere år opbygget en stærk og anerkendt veteranindsats. Som veterankoordinator får du en central rolle i at sikre, at veteraner og deres familier møder en tilgængelig, sammenhæng og professionel støtte.
Om stillingen
Du vil referere til lederen af sekretariatet i Arbejdsmarked og Borgerservice. Dit arbejde tager afsæt i Haderslev Kommunes veteran- og pårørendestrategi, der er vedtaget af Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget.
Dine opgaver
- opsøge dialog med veteraner og deres pårørende i kommunen, yde rådgivning og støtte samt være en synlig og tilgængelig indgang til kommunen for veteraner og deres familier
- understøtte viden om veteraner som målgruppe i kommunen for at fremme forståelse og god kommunikation
- koordinere sammenhængende forløb til veteraner og deres familier på tværs af kommunale fagområder, Veterancentret og civilsamfundet
- rådgive og hjælpe den enkelte med at skabe overblik over tilbud og muligheder
- styrke synligheden og anerkendelsen af veteraner, bl.a. gennem kommunens flagdagsarrangement
- bidrage strategisk til den fortsatte udvikling af kommunens veteranindsats.
Vi lægger vægt på, at du:
- har solidt fagligt kendskab til veteranområdet
- har erfaring fra et kommunalt velfærdsområde og/eller erfaring med rådgivning af mennesker i udsatte eller komplekse livssituationer
- er en dygtig kommunikator både internt og eksternt
- følger initiativer til dørs og skaber fremdrift i opgaver, der involverer flere samarbejdspartnere
- møder mennesker med respekt og tålmodighed, skaber tillid, også når samtalerne omhandler svære eller komplekse forhold, og har de nødvendige kompetencer til at støtte veteraner og pårørende i de udfordringer og reaktioner, der kan opstå som følge af en udsendelse
- har erfaring med udviklings- og projektarbejde
- har god organisatorisk og strategisk indsigt og kan begå dig på alle niveauer i en politisk ledet organisation.
Vi tilbyder
- et alsidigt og meningsfuldt job med stor indflydelse på hverdagen, hvor du gør en reel forskel for veteraner og deres familier
- stor selvstændighed og mulighed for at præge den fortsatte udvikling af veteranindsatsen
- tydelig politisk opbakning til området
- en bred samarbejdsflade i kommunen og med eksterne aktører
- fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Haderslev Kommune står på et værdibaseret fundament, der sætter retning for vores fælles ageren. Her kan du læse mere om Haderslev Kommunes organisationsgrundlag og kommunens veteran- og pårørendestrategi.
Løn- og ansættelsesvilkår
For at sikre fuld gennemsigtighed kan vi oplyse, at den forventede månedsløn i stillingen er kr. 38.000 til kr. 45.000 månedligt plus pension, afhængigt af kvalifikationer og gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi afholder første samtale den 20. november 2026 og anden samtale den 25. november 2026.
Om Haderslev Kommune
Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk


