Velfærdsøkonom København - Dataanalyse & politikudvikling

Center for Velfærdsøkonomi og Data søger en fuldmægtig eller specialkonsulent til udvikling af politiske initiativer på social- og boligområdet. Du vil forberede regeringssager, vurdere økonomiske konsekvenser og forhandle kompensation med KL. Stillingen kræver relevant akademisk uddannelse, interesse for velfærdsområdet og stærke samarbejdskompetencer. Erfaring med økonomi og konsekvensberegninger er et plus. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.

Fuldmægtig stilling ved Social- og Ældreministeriet - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
  • Oprettet: 2. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig

Brænder du for gode løsninger for de mennesker i vores samfund, som har behov for støtte og hjælp? Og vil du være med til at præge nye løsninger på et politisk højt prioriteret velfærdsområde i spændingsfeltet mellem politik og økonomi? Så er du måske vores nye medarbejder i Center for Velfærdsøkonomi og Data.

Stillingen

I Center for Velfærdsøkonomi og Data er vi tæt involveret i udviklingen af ministeriets centrale politiske initiativer på social-, familierets- og boligområdet, særligt i forhold til økonomi og styring, hvor vi er ansvarlige for at vurdere initiativernes økonomiske og styringsmæssige konsekvenser. Vi har et skarpt fokus på, hvilke forandringer de faglige løsninger vil skabe – både tilsigtede og utilsigtede – og arbejder tæt sammen med kollegaer i andre kontorer om at finde den bedste vej til at opnå det ønskede mål.

Du vil bl.a. være med til at forberede og kvalificere regeringssager og politiske udspil, hvor du vil skulle bidrage til, at økonomien passer, ligesom du løbende vil forhandle med KL om kompensation i forbindelse med nye politiske initiativer for fx socialt udsatte børn og voksne. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i eget og andre kontorer samt styrelser, interessenter på området og øvrige ministerier, herunder Finansministeriet.

Vi har brug for dig, hvis du har et stort fagligt drive, er en fleksibel problemløser og har mod på selvstændigt at kvalificere et projekt med økonomiske og styringsmæssige input fra start til slut.

Om dig

Vi ser gerne, at du har politisk tæft, interesse og flair for tal, og har mod på at være den, der sikrer fokus på økonomi og styring i vigtige poliske projekter.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse (cand.scient.pol., cand.polit./cand.oecon., e.l.)
  • Finder social- og familieretsområdet interessant og evt. har kendskab til området eller et andet borgernært velfærdsområde.
  • Bliver motiveret af politikudvikling og har interesse for udviklingen af ministeriets fagområder.
  • Går til nye opgaver med høj motivation, er initiativrig og tager ansvar for at følge opgaver til dørs – både selvstændigt og som holdspiller.
  • Har gode samarbejdskompetencer og kan formidle mellem flere aktører.
  • Har en god procesforståelse og kan tænke hele vejen rundt, så vi kan være på forkant med fremtidens udfordringer.
  • Er en god formidler – både mundtligt og skriftligt.

Det er dertil et plus, hvis du har erfaring med økonomi og konsekvensberegninger, evt. fra et andet departement, en styrelse eller en kommune/region.

Arbejdsopgaverne i centeret spænder bredt, og du vil få en arbejdsdag, der kan være både travl og uforudsigelig. Du vil blive en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden og i et tæt samarbejde gør os umage for at finde løsninger på komplekse politiske problemstillinger. Vi lægger vægt på strategisk udsyn, medarbejderudvikling og godt kollegaskab – både i centeret og med vores mange samarbejdspartnere internt og eksternt. Vi prioriterer også løbende sociale arrangementer. Centret består aktuelt af 15 medarbejdere, to souschefer og to kontorchefer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt og senest 1. august.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til kontorchef Maren Sørensen, tlf. 41 85 13 09 / mail: msr@sm.dk.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning senest 17. juni 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Der kan indgå en opgaveløsning i ansættelsesforløbet.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Denne stilling er publiceret af Social- og Ældreministeriet via jobnet.dk