Vedligeholdstekniker Varde - Forsvarsministeriet
Ejendomsservicetekniker til Etablissement- og Terrænkommandoen i Varde skal være lokal kontaktperson for brugerne og sikre optimal ejendomsservice. Du udfører drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt arealplejeopgaver i kaserneområdet og øvelsesterræn. Opgaverne omfatter fejlfinding, reparation, dokumentation og kollegasupport. Du skal have kørekort, erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer, samt være serviceminded med gode samarbejdsrelationer. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.
Ejendomsservicetekniker stilling ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Varde Kaserne, Region Syddanmark
- Varde, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ejendomsservicetekniker
Ejendomsservicetekniker til Etablissement- og Terrænkommandoen i Varde
Trives du med at holde styr på trådene og sikre, at alt spiller i hverdagen? Som ejendomsservicetekniker hos Etablissement- og Terrænkommandoen i Varde er du med til at få tingene til at fungere – fra fejlfinding over reparation til dokumentation og kollegasupport. Du bliver en del af et engageret fællesskab i en afdeling i udvikling, hvor du både løser praktiske opgaver og bidrager med overblik og struktur.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen varetager bygherreansvaret og driften af kommandoens ejendomme og arealer i hele Danmark og på Grønland.
Etablissementspartnerelement Varde består lige nu af 28 medarbejdere, inklusiv en næstkommanderende/driftsleder, en teknisk driftsleder, en rengøringsleder og en chef.
Ejendomsserviceteknikeren refererer til næstkommanderende/driftslederen.
Om stillingen
Du bliver en af de lokale og kontaktperson for brugerne. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.
Du assisterer ved gennemførelse af varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Du gennemfører tilsyn med leverandørernes udførte arbejde og deltager i tilsyn, inspektioner og kvalitetssikring.
Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere – såvel militære som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i kaserneområdet som i vores skyde- og øvelsesterræn.
Opgaverne kan både være planlagte årshjuls opgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil være af hastende karakter.
Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:
- Driftsopgaver
- Arealplejeopgaver
- Affaldshåndtering
- Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
- Udbedring af fejl og mangler
- Viceværtsopgaver generelt
Du skal således forvente, og kunne trives i, en varieret hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kolleger, eksterne leverandører, projektledere med videre.
Du skal have kørekort til personbil, da der lejlighedsvist kan være behov for lokal transport i forbindelse med opgaveløsningen.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, eller erhvervet samme kompetence på anden vis, samt har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer, men også arealpleje og affaldshåndtering.
Har du erfaring inden for skadedyrsbekæmpelse og maskinpleje, vil det være en fordel.
Du er fortrolig med IT-værktøjer, herunder mailsystemer, og dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt på dansk – da du vil komme til at have kontakt med mange forskellige mennesker.
Du kan tage initiativ til at starte opgaver og håndtere dem, mens du stiller spørgsmål, hvis der er noget, der kræver afklaring. Derudover sætter vi stor pris på, at du er serviceminded og kan skabe gode samarbejdsrelationer internt i huset og i teamet.
Din evne til effektivt at forbinde dig med andre gør det nemt for dig at omgås andre, og du er kendt for din evne til at opbygge relationer og din situationsfornemmelse. Du er først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager til fællesskabet. Du arbejder med stor dedikation og har et stort servicegen. Derudover tager du ansvar for opgaverne og håndterer dem med den nødvendige indsats.
Det er vigtigt for hverdagen, at du kan løse opgaver uden for dit eget fagområde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Varde.
Har du en uddannelse som ejendomsserviceteknikker med svendebrev, vil basislønnen være 28.727,55 kr. pr. måned. Er du ufaglært eller ikke er ejendomsservicetekniker uddannet vil basislønnen være på 26.060,75 kr. pr. måned.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Michael Pedersen Hundebøll på telefon 3062 2253 eller FES-EP-NKVAR@mil.dk, eller EP Chef Peter Kent Starup på telefon 4049 4631 eller FES-EP-CHVAR@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026, og samtaler forventes afholdt 10. juni 2026. Stillingen er til besættelse den 15. juni 2026 eller snarest derefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
- Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
- Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Denne stilling er publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Varde Kaserne via jobnet.dk

