Vandløbstekniker Herning - NOVANA-prøvetagning

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger en tekniker til overvågning af vandløb og kvælstoftransport i Midt- og Vestjylland. Du skal planlægge og foretage målinger af vandføring samt udtagning af vandprøver efter tekniske anvisninger. Arbejdet udføres primært alene ved vandløb året rundt og kræver teknisk måleudstyr og it-kompetencer. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.

Miljøtekniker stilling ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - Herning, Region Midtjylland

  • Herning, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Miljøtekniker





Document

Vil du at have Naturen som din arbejdsplads? Vil du være med til at overvåge vandkvaliteten og transporten af kvælstof i de midt- og vestjyske vandløb? Kan du følge en teknisk instruks og arbejde systematisk i en hverdag, som du selv tilrettelægger, så har vi et job med smukke naturoplevelser og et godt arbejdsmiljø.

En arbejdsplads med natur, miljø og samfundsvigtige opgaver i centrum

Enheden Midtjylland, der ligger i Herning, løser en lang række opgaver relateret til den nationale overvågning af naturens og vandmiljøets tilstand (NOVANA) samt udfører kontrol med landbruget i forhold til bl.a. udbetaling af EU’s landbrugsstøtte. Enheden beskæftiger godt 50 kollegaer med faglig baggrund som fx biolog, ingeniør, miljøtekniker, dyrlæge, laborant, teknolog og landbruger m.v. og ledes af en kontorchef og to teamledere.

NOVANA-kolleger tilvejebringer viden om miljø- og naturtilstanden i Danmark. De indsamlede data skal dokumentere nødvendigt tilstand til lands og til vands samt dokumentere effekterne af forskellige miljøindsatser som fx vandplaner og kvælstofregulering. Nogle kollegaer har mange feltdage mens andre har kontordage, ligesom der i vinterhalvåret er en del arbejde i enhedens laboratorie. NOVANA-kollegaerne, der arbejder med vandmiljøet, ledes af en teamleder, der bliver din personaleleder.

Ud over NOVANA-opgaven varetager enheden den fysiske og administrative kontrol af landbrugere i Midtjylland. Vi kontrollerer bl.a. overholdelse af regler for arealstøtte, støtte til projekter, økologi, dyrevelfærd og kontrol for andre myndigheder, herunder Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Planteforordning, hvor der føres kontrol med al eksport og import af planter og plantematerialer.

Kerneopgaver – fra vandprøver til valide miljødata

Du skal gennemføre det praktiske arbejde med at planlægge og foretage målinger af vandføring og udtagning af vandprøver i vandløb. Vandprøverne afleveres til et analysefirma, der bestemmer mængden af bl.a. kvælstof i prøven. Arbejdet er beskrevet i tekniske anvisninger, der skal følges nøje.

En betydelig del af arbejdet udføres i og ved vandløb, hvor du selvstændigt skal kunne varetage prøvetagningen og sikre funktionalitet og vedligehold af stationerne. Efter prøvetagning skal resultaterne kunne indlæses og afrapporteres i vores it-systemer og databaser.

Du skal både have gode tekniske evner og være vant til at arbejde med avanceret teknisk apparatur og it samt evne at løse de praktiske udfordringer relateret til målestationer ved vandløb. Opgaverne udføres oftest alene, men også nogen gange sammen med en kollega.

Du bliver en del af stofteamet, der består af en håndfuld kollegaer, men afhængigt af dine kvalifikationer og det aktuelle behov kan du forvente også at skulle bidrage til løsning af opgaver i andre teams.

Din profil

Vi søger en fleksibel og engageret kollega, der trives med praktisk feltarbejde året rundt. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, om du:

  • har en teknisk/naturfaglig uddannelse, f.eks. laborant, jordbrugsteknolog eller lignende
  • har faglig viden om miljøforhold, gerne om bl.a. næringsstoffer og vandløb
  • har erfaring inden for prøvetagning/overvågning på miljøområdet og kan følge en teknisk instruks
  • er praktisk anlagt og kan lide at arbejde med teknisk måleudstyr og er it-stærk
  • arbejder omhyggeligt, struktureret og selvstændigt
  • trives med feltarbejde, der hovedsageligt udføres alene men i perioder også to og to
  • har kørekort til personbil.

Derudover er det essentielt for os, at du har engagement og gåpåmod, og at du tager ansvar for de opgaver, du indgår i, så teamet lykkes med at levere korrekte data til tiden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst i staten mellem Finansministeriet og relevant organisation. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Ansættelse er fra den 1. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har et gyldigt kørekort.

Yderligere oplysninger?

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Heine Glüsing på tlf. 22 88 99 66.

En styrelse med øjne og ører på Danmarks natur, miljø og landbrug

Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø er en del af Ministeriet for Grøn Trepart.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er en landsdækkende styrelse med flere decentrale enheder. Læs mere på www.sgav.dk

Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor både nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis m.m. senest den 4. juni 2026. Vi forventer at afholde 1. samtale den 9. juni 206. Der vil efter behov blive afholdt en evt. 2. samtale.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!


Denne stilling er publiceret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø via jobnet.dk