Vandløbsmedarbejder til Guldborgsund Kommune – genopslag
Guldborgsund Kommune søger en Vandløbsmedarbejder med naturvidenskabelig baggrund, gerne som biolog eller ingeniør, som er ansvarsfuld, idérig og serviceorienteret. Kandidaten skal have gode samarbejdsevner og erfaring med sagsbehandling. En passion for bæredygtighed og klimatilpasning vil være afgørende for succes i stillingen.
Biolog stilling ved Guldborgsund Kommune - Nykøbing F, Region Sjælland
- Guldborgsund, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 4. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 8. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Biolog
Natur & Miljø søger en medarbejder til at løse opgaver inden for vandløbsområdet.
Dine primære opgaver bliver sagsbehandling efter vandløbslovgivningen.
Det drejer sig om at deltage i løsning af vandløbssager, reguleringer, udarbejdelse af vandløbsregulativer, samt behandling af klagesager. Herudover er der opgaver med vandløbs- og vådområdeprojekter, der udspringer af statens vandområdeplaner og den grønne trepart. Du vil også få mulighed for at deltage i klimatilpasningsprojekter.
Guldborgsund Kommune er med i samarbejdet Fishing Zealand, der skal fremme lystfiskerturismen og vandløbskvaliteten. Der vil også være mulighed for at deltage i dette arbejde, der bl.a. omfatter kommunens egne projekter.
Du vil få en forholdsvis stor berøringsflade med bl.a. lodsejere og entreprenører, så der vil blive lagt vægt på at du besidder gode samarbejdsevner.
Driftsopgaverne med vandløbsvedligeholdelse er placeret i kommunens driftsafdeling, hvor vi samarbejder om planlægning og udførelse af opgaverne.
Der er derfor tale om en administrativ stilling, hvor opgaverne primært er sagsbehandling inden for de fagområder, hvor kommunen er vandløbsmyndighed. Du får også jævnligt brug for gummistøvlerne, da vi lægger vægt på at opgaverne løses i samarbejde med lodsejerne på de berørte lokaliteter.
Vi tilbyder:
En spændende stilling som medarbejder i Natur & Miljø’s vandløbsgruppe, hvor du vil indgå sammen med andre sagsbehandlere og gode kolleger. Der vil være god mulighed for personlig og faglig udvikling.
Personlige kompetencer:
Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, idérig og har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt. Samtidig skal du både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre. Du skal være serviceorienteret, omhyggelig og en god afslutter.
Faglige kompetencer:
Vi forventer, at du har en naturvidenskabelig baggrund, gerne som biolog, naturgeograf, ingeniør, el.lign. med særlig vægt på viden om vandløb og administration. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til med sagsbehandling og lovgivning på fagområdet, samt hydraulik. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med GIS og andre IT-værktøjer til registrering, beregning og præsentation af data (vi anvender bl.a. QGIS, Scalgo og VASP). Du skal have kørekort (B).
Arbejdsstedet er på Guldborgsund Rådhus, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster.
Løn og ansættelse
: Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er 37 timer om ugen. Der vil være mulighed for fleksibel arbejdsplads og hjemmearbejdsdage.
Flere oplysninger
: Leder af Natur & Miljø, Jakob Lysholdt, tlf. 2518 0841
Ansøgningsfrist:
Den 8. marts 2026
Ansættelsessamtaler:
Gennemføres den 12. marts 2026
Denne stilling er publiceret af Guldborgsund Kommune via jobnet.dk


