Valseoperatør stålproduktion Langeskov - Grøn industri
Ib Andresen Industri A/S søger en profilvalseoperatør til specialiseret produktionsarbejde. Du får ansvar for drift, overvågning og omstilling af profilvalseanlæg, samt kvalitetskontrol og daglige vedligeholdsopgaver. Grundig sidemandsoplæring tilbydes, da erfaring inden for området ikke forudsættes. Du arbejder på fast hold i et selvledende team på cirka 10 kollegaer med høj fagligt ambitionsniveau. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.
Produktionsmedarbejder stilling ved Ib Andresen Industri - Langeskov, Region Syddanmark
- Langeskov, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 13. august 2026
- Oprettet: 18. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Produktionsmedarbejder
Er du klar til at tage dine tekniske færdigheder til et nyt niveau? Finder du motivation og arbejdsglæde i en kombination af komplekse maskinomstillinger og stabilt produktionsflow? Så venter dine nye faglige udfordringer måske forude hos IAI.
Om jobbet
Som profilvalseoperatør bliver du en del af et højt specialiseret produktionsområde, hvor du efter endt oplæring får ansvar for en af vores avancerede valselinjer.
Arbejdsopgaverne består primært af:
- Drift, overvågning og omstilling af profilvalseanlæg
- Kvalitetskontrol
- Tilførsel af råvarer (stål, emballering)
- Daglige vedligeholdsopgaver, herunder 5S
Du bliver en del af et velfungerende team på ca. 10 kollegaer på fast aften- eller nathold. Fælles for begge skift er, at den humoristiske sans og uformelle omgangstone går hånd i hånd med et højt fagligt ambitionsniveau, og en stor omsorg for hinandens velbefindende.
På hvert skift er der tilknyttet en teamkoordinator, men herudover er teamet selvkørende og selvledende. Vi er derfor på udkig efter endnu en kollega, der trives med selvstændige opgaver og frihed under ansvar.
Din profil
Profilvalsning er et særligt nicheområde, og vi har derfor ingen forventning til at du kender til faget på forhånd. Vi investerer i din udvikling og giver dig grundig sidemandsoplæring inden du er klar til at indtage rollen som specialist. Dit personlige drive og lysten til at lære vægtes derfor højt, da du skal være indstillet på at ”uddanne” dig til profilvalseoperatør hos os.
Vi tilbyder
Jobbet som profilvalseoperatør er på fast dag-, aften- eller nathold med følgende arbejdstider:
- Daghold: mandag-torsdag kl. 06.54-15.00, samt fredag kl. 06.54-14.00
- Aftenhold: mandag-torsdag kl. 14.54-23.06, samt hver tredje fredag kl. 13.54-22.42
Ved at arbejde hver tredje fredag, holdes den daglige arbejdstid nede. Det giver vores aftenhold rig mulighed for at dyrke private interesser, når de først skal møde ind kl. 14.54. - Nathold: søndag-torsdag kl. 23.00-07.00
Vores nathold arbejder på 5-dages uge og optjener herved 4 skiftetimer hver uge. Det giver medarbejderne på dette skift mulighed for løbende at reducere deres ugentlige arbejdstid, eller samle sammen til en forlænget sommerferie eller en ekstra ”bare fordi”-ferie i løbet af året.
Bemærk, at oplæringen foregår på daghold. Overleveringen mellem skiftene er en vigtig del af arbejdet som operatør hos os. Derfor er der i arbejdstiden indlagt 6 minutters overlap mellem skiftene, så den gode overlevering og relation operatørerne imellem sikres.
Om Ib Andresen Industri A/S
Ansøgning
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Ib Andresen Industri via jobnet.dk

