Vagtplanlægger Radiografi Roskilde - Region Sjælland
Vi søger en vagtplanlægger med erfaring i vagtplanlægning og administrativ koordinering. Kandidaten skal være struktureret, kommunikere godt og skabe tillidsfulde relationer. En passion for lederskab og bæredygtighed vil motivere vedkommende til at bidrage til vores meningsfulde hverdag og afdelingens udvikling.
Radiograf stilling ved Region Sjælland - Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 3. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Radiograf
Vi søger en radiograf til vagtplanlægning
Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Brænder du for at skabe struktur, overblik og gode rammer for dine kolleger? Har du flair for planlægning, koordinering og dialog – og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens? Så kan du være den radiograf vi søger som vagtplanlægger på Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Stillingen er på 37 timer/uge og er ledig pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Om stillingen
Som vagtplanlægger får du en central rolle i at sikre en stabil og velfungerende drift i afdelingen. Du bliver ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde vagtplaner for vores medarbejdere på tværs af modaliteter og funktioner. Du arbejder tæt sammen med ledelsen og det øvrige personale for at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt – og at både patienter og medarbejdere oplever en smidig og sammenhængende hverdag. Vagtplanlæggeren kan, når der er tid til det, også fungere som radiograf i en eller to modaliteter, når der er behov for det.
Dine primære opgaver
- Udarbejdelse, tilpasning og opfølgning på vagtplaner
- Koordinering af ferie, kurser, fravær og akutte ændringer
- Tæt dialog med medarbejdere og ledelse om bemanding og behov
- Løbende optimering af planlægningsprocesser
- Bidrag til administrative opgaver i afdelingen efter behov
Vi søger dig, der
- Har erfaring med vagtplanlægning eller anden form for administrativ koordinering
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for detaljer
- Er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer
- Trives i et miljø med mange interessenter og skiftende behov
- Har lyst til at være en vigtig del af en afdeling i udvikling
Erfaring med vagtplanlægningssystemer er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld hverdag i en afdeling med høj faglighed
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på planlægningsprocesser
- En arbejdsplads i moderne rammer på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Om afdelingen
På Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er vi ca. 88 ansatte – heraf 50 radiografer og 3 social- og sundhedsassistenter.
- Afdelingen ligger under 30 minutter fra København med offentlig transport og ca. 75 minutter fra Odense Banegård.
- Røntgenafdelingen ligger kun 200 meter (2 minutters gang) fra Roskilde Station.
- Sygehuset ligger 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel.
Vi står over for en spændende udvikling, da afdelingen fremadrettet skal fusionere med SUH Køge. Fusionen forventes gennemført i september 2027. Herefter vil din daglige arbejdsplads være på Køge. Det giver dig mulighed for at være med på en rejse, hvor du kan præge fremtidens arbejdsgang og bidrage til et stærk, samlet fællesskab.
Organisatorisk tilhørsforhold
Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er organisatorisk sammenlagt med de øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region sjælland jobs">Region Sjælland. Alle afdelinger har fælles ledelse, men med fortsat lokale ledelser på de enkelte sygehuse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning
senest d. 15. marts 2026.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ledende Overradiograf
Overradiograf
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk
Andre job som radiograf
- Radiograf Vejleder Herlev - Pædagogisk Efteruddannelse
- Radiograf Brystkræftscreening - Region Midtjylland Viborg
- Radiograf, Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning, Sønderborg
- Er du en bioanalytiker eller radiograf? Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital har en plads til dig!
- Radiograf til Radiologisk Sektion – Amager og Hvidovre Hospital, Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin (RSN)


