Ungdomspædagog København - Fritidsmiljø vikariat
Københavns Kommune søger en pædagog til ungeværk VBUC i Vanløse, der kan læse gruppedynamikker og skabe stærke fællesskaber blandt unge fra 8. klasse til 18 år. Du skal være nærværende, idérig og kunne navigere komplekse situationer med både grænsesøgende adfærd og udviklingspotentiale. Arbejdet omfatter fritidsmiljø, meningsfulde aktiviteter og tværfagligt samarbejde. Vikariat på 30 timer ugentligt til 30. juni 2027. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 28. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi søger en pædagog, der tror på unge – også når de gør det svært. En pædagog, der kan læse gruppedynamikker, skabe stærke fællesskaber og insistere på, at alle unge har noget at bidrage med. I ungeværk VBUC, der ligger på Ålekistevej i Vanløse, møder vi unge fra 8. klasse og op til 18 år med høje forventninger, tydelige voksne og et stærkt fællesskab. Vi tror på, at relationer skaber udvikling, og at de unge, der kan være sværest at nå, ofte har mest brug for en voksen, der bliver ved.
Hvad går arbejdet ud på?
Arbejdet i ungeværk VBUC handler først og fremmest om at skabe et attraktivt fritidsmiljø, som de unge har lyst til at prioritere og være en del af. Gennem stærke relationer, nærværende voksne og meningsfulde aktiviteter skaber vi rammerne for positive fællesskaber og trivsel blandt de unge. Din arbejdsdag starter typisk kl. 13.00 med et kort koordinerende møde med dine kolleger, hvor vi planlægger dagens fokus og fordeler opgaver. Kl. 13.30 åbner ungeværk VBUC, og sammen tager vi imod de unge. Du har minimum to aftenvagter om ugen, hvor arbejdsdagen slutter kl. 21.00. De unge kommer med forskellige behov og ønsker. Nogle søger en samtale med en voksen, andre deltager i kreative aktiviteter i vores værksteder, spiller spil, hænger ud med venner eller spiser et måltid. Din opgave er at være nærværende, skabe kontakt og bruge de pædagogiske muligheder, der opstår i hverdagen.
Vi leder efter dig, der
- er optaget af ungdomspædagogik og stærke fællesskaber
- kan navigere i komplekse gruppedynamikker og forstå de mekanismer, der påvirker unges adfærd – med blik for både den enkelte unge og fællesskabet omkring dem
- kan skabe udviklingsmuligheder for unge, der til tider kan udvise grænsesøgende eller grænseoverskridende adfærd
- er idérig, initiativrig og ambitiøs på de unges vegne, og kan omsætte pædagogiske ambitioner til konkrete handlinger, der styrker deres trivsel
- bidrager aktivt til et stærkt kollegialt samarbejde og tværfaglige indsatser
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for de unge. Du får mulighed for at sætte dit præg på aktiviteter, relationer og pædagogiske indsatser og være med til at skabe positive forandringer for unge, der har brug for betydningsfulde voksne omkring sig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et vikariat, der løber til og med 30. juni 2027 og er på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og LFS og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Der vil være mulighed for onboarding til ungeværk VBUC og arbejdsopgaven.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kristoffer H. Krag på 29 28 21 68 eller pædagog med ledelsesfunktion Osman Turan på 24 21 69 16. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 20. august.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


