UDSKOLINGSLÆRER MED DANSK, ENGELSK OG IDRÆT SØGES TIL RUNDHØJSKOLEN

Folkeskolelærer stilling ved Aarhus Kommune - Højbjerg, Region Midtjylland

  • Højbjerg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Oprettet: 22. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Rundhøjskolen søger en lærer, der bidrager med idéer, tager initiativ og medvirker aktivt i løsning af fælles opgaver. Du begrund­er dine pædagogiske og didaktiske valg fagligt og justerer din undervisning på baggrund af observationer og evalueringer.

Du har erfaring med undervisning i udskoling og meget gerne erfaring med undervisning af elitesportselever. Den erfaring bringer du i spil når du planlægger og deltager i fælles aktiviteter og samarbejder konstruktivt og professionelt med engagerede og fagligt stærke kolleger.

Vi søger en lærer, der planlægger undervisning med tydelige læringsmål, varierer arbejdsformer og tilrettelægger undervisningen, så den understøtter elevernes læring og deltagelse. Du indgår i dialog med eleverne, følger op på deres trivsel i hverdagen og tilpasser undervisningen for at fastholde engagement. Du bidrager aktivt til faglig udvikling og trivsel i klasserne.

Skolens profil:

Rundhøjskolen har en tydelig idræts- og bevægelsesprofil, og vores motto er “Hvor man trives, lærer man”.

Din profil:

Det er en forudsætning, at du er uddannet lærer og har linjefagskompetencer i dansk, engelsk og idræt.

Vi forventer, at du:

  • kommunikerer tydeligt og anerkendende med eleverne og følger systematisk og interesserede op på deres trivsel og læringsbehov
  • samarbejder konstruktivt og professionelt med kolleger og forældre gennem dialog, koordinering og fælles aftaler
  • skaber struktur og tydelighed i klasserummet gennem klare rammer, forventninger og faste rutiner
  • ser og arbejder med elevernes ressourcer og tilrettelægger undervisningen med fokus på udvikling og faglig progression
  • arbejder selvstændigt med planlægning, gennemførelse og opfølgning inden for skolens fælles rammer
  • udarbejder og faciliterer ugeplaner med afsæt i årsplaner og gældende ministerielle mål

Derfor skal du vælge os:

På Rundhøjskolen får du en arbejdsplads med tydelige rammer, høje faglige ambitioner og stærke fællesskaber.

Vi tilbyder:

  • et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og professionel dialog er en naturlig del af hverdagen
  • dygtige, nysgerrige og engagerede elever og lærere
  • engagerede forældre, der bakker op om skolens arbejde
  • et tæt og velfungerende samarbejde med PPR og Familiecentret, med mulighed for konsultativ sparring
  • et ambitiøst pædagogisk miljø med fokus på faglig udvikling og trivsel
  • gode rammer for læring, herunder en prioritering af undervisning med to uddannede voksne
  • en klar og stærk idræts- og bevægelsesprofil, der sætter retning for skoledagen
  • En arbejdsplads, hvor der bakkes op om gode ideer og initiativer

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside: https://rundhoejskolen.aarhus.dk/ og ved henvendelse til skoleleder Mads Neergaard Jacobsen, 41 87 40 86

Ansøgning

Om os

Rundhøjskolen er en lokal forankret folkeskole med distriktsklasser fra 0.-9. og syv specialklasser og en stærk idrætsprofil, herunder fem idrætstalentklasser (ESAA) fordelt på 8.-10. klassetrin.

Alle elever i 0.-9. klasse har i gennemsnit en hel lektion idræt og bevægelse på skoleskemaet om dagen.

Vi arbejder tæt sammen på årgangene.

Årsplaner bliver til i fællesskab og ugeplaner laves i alle klasser i alle fag.

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk