Udrykningskørsel instruktør Roskilde - Certificeret
Juul Danmark søger en timelærer til undervisning i udrykningskørsel med baggrund fra beredskabsområdet og praktisk erfaring med udrykningskørsel. Du skal have stærke kompetencer inden for færdsels- og udrykningsregler, forståelse for risikolære og evne til at formidle viden på praksisnær måde. Uddannelse som kørelærer og undervisningserfaringer er fordele. Ansøgningsfrist 30. oktober 2026.
Faglærer stilling ved Juul Danmark - Roskilde, Region Sjælland
- Roskilde, Region Sjælland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
- Oprettet: 10. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglærer
Timelærer til undervisning i udrykningskørsel
Hos JUUL søger vi en dygtig timelærer med solid praktisk erfaring med udrykningskørsel, som har lyst til at bruge sin erfaring og faglighed til at uddanne andre.
Du har en baggrund fra beredskabsområdet – fx politiet, ambulancetjenesten, brandvæsenet, Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret – og har et indgående kendskab til de særlige krav, ansvar og risici, der følger med udrykningskørsel.
Det er et krav, at du:
- selv har kørt udrykningskørsel
- har stærke kompetencer inden for færdsels- og udrykningsregler
- har en god forståelse for risikolære, risikovurdering og sikker adfærd i trafikken
- kan formidle din viden og erfaring på en tydelig og praksisnær måde.
Det er desuden en fordel, hvis du:
- er uddannet kørelærer
- har undervist i køreteknik på et køreteknisk anlæg.
Erfaring med undervisning på et køreteknisk anlæg er ønskelig, men for den rette kandidat kan denne kompetence opnås gennem relevant efteruddannelse.
Vi tilbyder
- fleksibilitet i forhold til arbejdstid og undervisningsomfang
- en virksomhed i vækst med flad struktur, uformel tone og korte beslutningsveje
- mulighed for at præge undervisningens indhold, didaktik og materialer
- dygtige og engagerede kolleger samt et stærkt fagligt miljø
- mulighed for at gøre en reel forskel for vores kursister.
Stillingen kan være særlig interessant for dig, der ønsker at kombinere undervisningen med andet arbejde, eller som er gået på pension og fortsat har lyst til at bruge din faglige erfaring.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jesper Henriksen på telefon 40 52 01 48
Ansøgningsfrist 30. oktober 2026.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Denne stilling er publiceret af Juul Danmark via jobnet.dk

