Udbudskonsulent Haderslev - Kontraktstyring
Haderslev Kommune søger to erfarne udbudskonsulenter til Økonomi- og Lønafdelingen. Du skal gennemføre udbudsprocesser og sikre optimal implementering af kontrakter i daglig drift. Stillingen omfatter strategisk planlægning af konkurrenceudsættelser, projektgennemførelse i samarbejde med fagforvaltninger og kontraktstyring. Du opbygger relationer til ledelse, leverandører og samarbejdspartnere. Erfaring med offentlige udbud, juridisk interesse og kommerciel forståelse er værdifuldt. Fuldtidsstilling på 37 timer. Ansøgningsfrist: 23. april 2026.
Udbudskonsulent stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark
- Haderslev, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 23. april 2026 — Om -25 dage
- Oprettet: 13. april 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udbudskonsulent
Økonomi- og Lønafdelingen i Haderslev Kommune søger to udbudskonsulenter, der kan gennemføre udbudsprocesser og efterfølgende understøtte at indgåede kontrakter implementeres og benyttes optimalt i den daglige drift.
Ved os får du
Stærk sparringspartner for ledere og fagpersoner
Indflydelse i en ambitiøs afdeling
Stillingen som udbudskonsulent i Haderslev Kommune giver dig mulighed for at arbejde opsøgende, udfordrende og innovativt – med plads til både faglighed, nysgerrighed og selvstændighed.
Udbuds- og Indkøbsteamet er en central og anerkendt enhed i organisationen, hvor vi har stor indflydelse på den strategiske tilgang til indkøb. Derfor vil du som udbudskonsulent også få mulighed for at have stor personlig indflydelse på tilrettelæggelsen af de projekter og processer, der ligger i din portefølje.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Strategisk planlægning og koordinering af konkurrenceudsættelser i egen kontraktportefølje. Herunder at identificere optimeringsmuligheder og innovative løsninger baseret på erfaringer.
- Gennemførelse af udbudsprojekter i tæt samarbejde med fagforvaltningerne. Din opgave er at sikre fremdrift og overholdelse af tidsfrister.
- Med udgangspunkt i kommunens udbuds- og indkøbspolitik at udarbejde udbudsmaterialer med fokus på kvalitet, bæredygtighed, anvendelighed og økonomi.
- At opbygge og vedligeholde tætte relationer til forskellige ledelsesniveauer i organisationen, leverandører og andre samarbejdspartnere, således at du opleves som løsningsorienteret og tilfører værdi.
- Gennem kontraktstyring at følge op på brugen af eksisterende kontrakter understøttet af teamets controller.
Du har en naturlig evne til at opbygge stærke relationer Du brænder for at gennemføre offentlige konkurrenceudsættelser og trives med en varieret opgaveportefølje, hvor opgaverne i fællesskab med teamet tilrettelægges og fordeles hensigtsmæssigt ud fra fagområder.
Ingen kan det hele, men det vil være en fordel, hvis:
- du har erfaring med offentlige udbud og kendskab til den kommunale forvaltning
- du har en uddannelse eller erfaring inden for jura, indkøb, projektledelse og/eller offentlig administration
- du har en juridisk interesse og en kommerciel forståelse vedr. udbud
- du er en dygtig formidler, du er stærk i relationer, og du kan stå oprejst i modvind
- du elsker projektstyring og kan jonglere med flere processer simultant
- du arbejder selvstændigt, proaktivt og resultatorienteret.
Vi kan tilbyde:
- En stilling, hvor du i høj grad har medindflydelse på den faglige retning og opgavehåndtering.
- En central rolle midt i vores organisation, hvor du vil blive en vigtig rådgiver for ledere, chefer og direktører i de fagforvaltninger, du samarbejder med.
- Et bredt netværk af både eksterne og interne samarbejdspartnere.
- Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor planlægning af egen tid og hjemmearbejdsdage er en naturlig del af vores arbejdsuge.
- Dygtige og erfarne kollegaer og et uhøjtideligt og humoristisk teammiljø, hvor samarbejde og kollegial sparring er i højsædet.
- Mulighed for uddannelse og efteruddannelse.
Yderligere oplysninger
- Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.
- Forventet tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 28. april 2026.
Om Haderslev Kommune
Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk


