Udbudsjurist København - Fængsler offentlig sektor
Styrelsen for Danmarks Fængsler søger udbudskonsulenter og -jurister med eller uden erfaring inden for varer og tjenesteydelser. Du skal kunne håndtere hele udbudsprocessen fra strategi og markedsdialog til udbudsmateriale, gennemførelse og kontraktindgåelse. Kandidaten skal have akademisk uddannelse på kandidatniveau inden for offentlig forvaltning eller jura. Fleksible arbejdsforhold og faglig udvikling prioriteres højt. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.
Udbudskonsulent stilling ved Styrelsen for Danmarks Fængsler - København K, Region Hovedstaden
- København K, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 14. september 2026
- Oprettet: 24. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Udbudskonsulent
Motiveres du af at gennemføre og selv at have ansvaret for udbud, som ikke gennemføres andre steder, og vil du samtidig have fleksible arbejdsforhold? Så er stillingerne hos os et rigtig godt bud på dit næste job.
Vi søger udbudskonsulenter og -jurister bredt inden for varer/tjenesteydelser, som har lyst til at arbejde med hele udbudsprocessen – fra den indledende strategi og markedsdialog til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud og kontraktindgåelse.
Velkommen til din nye arbejdsplads – engagement, faglighed og fleksibilitet
Du finder Styrelsen for Danmarks Fængsler centralt beliggende på Christianshavn med fri parkering, tæt på metro og de nye inderhavnsbroer. I styrelsen står vi løbende over for flere større og/eller anderledes udbud i forhold til bl.a. sikkerhed samt aftaleunderstøttelse af den løbende drift af fængsler med alt fra sundhedsbehandling, beskæftigelses- og rekrutteringsindsatser til sikkerhedsveste og bagagescannere. Derudover er styrelsen i en rivende udvikling, hvor vi kontinuerligt får nye og spændende samarbejdssnitflader og nye opgaver. Vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold, og at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Hos os er det muligt at møde sent eller gå tidligt, og du har også mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen.
Bring dine kompetencer i spil i mange sammenhænge
Du bliver en del af styrelsens Kontor for Udbud og Kontrakter, som med dig ombord tæller 23 engagerede kollegaer og to studenter. Vi rådgiver og er sparringspartnere på udbudsområdet både for vores samarbejdspartnere på bl.a. fængslerne samt fagkontorer i styrelsen. Din dagligdag vil derfor være præget af faglig kompleksitet og omskiftelighed i opgaverne, hvor du omsætter jura til løsninger, der skaber værdi for både kollegaer og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver kan derudover bestå i:
- Juridisk vurdering af udbudsretlige problemstillinger, herunder udarbejdelse af udbudsjuridiske notater og kvalitetssikring af tildelinger samt øvrige ad–hoc opgaver relateret til mange forskellige slags anskaffelser.
- Faglig sparring med kollegaer.
- Udarbejdelse af den optimale udbudsstrategi med henblik på gennemførelse af udbud.
- Gennemførelse af udbud, herunder gennemførelse af markedsdialoger – og undersøgelser, udarbejdelse af udbudsmateriale og sikre, at kontrakten understøtter forretningens efterfølgende samarbejde med leverandøren i samarbejde med bl.a. CM.
- Juridisk kvalitetssikring af kravspecifikation i tæt dialog med forretningen.
Udbudskonsulenter/-jurister med forretningsforståelse og ønsket om faglig udvikling m/u erfaring
Vi søger udbudskonsulenter/-jurister bredt inden for varer/tjenesteydelser og forestiller os, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau inden for offentlig forvaltning eller jura/erhvervsjura. Du har enten allerede betydelig erfaring med udbud og sætter en ære i at få processen til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med forretningen, eller er ny i faget og ønsker at udvikle dig fagligt og opbygge erfaring med hele udbudsprocessen.
Hvis du som erfaren kan svare ja til nedenstående, så er det måske dig, vi leder efter:
- Du har over en længere periode arbejdet med udbud og kender såvel muligheder som faldgruber i gennemførelse af udbud.
- Du har en skarp pen og tilpasser din kommunikation til modtageren alt efter, om det er et oplæg for en tværfaglig arbejdsgruppe eller et udbudsjuridisk notat.
- Du er løsnings- og udviklingsorienteret og har ikke noget imod at bringe dig selv ud på dybt vand ud fra tilgangen, at det danner grundlag for læring og udvidelse af dine kompetencer.
- Du sikrer, at opgaven kommer helt i mål gennem din systematiske tilgang til opgaverne.
- Du har erfaring med projektledelse og har en praktisk side, som gør gennemførelse af opgaver med fokus på resultater, tidsplaner og ressourcer nemmere.
Hvis du som ny i faget kan svare ja til nedenstående, så hører vi også meget gerne fra dig:
- Er nyuddannet eller har et par års erhvervserfaring.
- Har interesse for offentlig forvaltning, indkøb og udbud.
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
- Arbejder struktureret og grundigt.
- Kan lide at arbejde med både regler, detaljer og praktiske løsninger.
- Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.
- Har lyst til at samarbejde med både kolleger, fagpersoner og leverandører.
Som en af vores nye kollegaer bliver du en del af en spændende og andersledes organisation, hvor dit arbejde gør en meningsfuld forskel for mennesker og samfund. Du kan se frem til en hverdag med faglig sparring og løbende kompetenceudvikling i et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer, der gerne hjælper hinanden.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst, og der ydes tillæg for kvalifikationer. Afhængig af din erfaring bliver du ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Du kan læse mere om gældende overenskomst for jurister og økonomer her. Oveni lønnen får du 18,07 % i pension som AC’er, hvoraf andelen over 15% kan konverteres til løn.
- Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, 5 ugers ordinær ferie samt den 6. uge i form af særlige feriedage.
- Hvis du har børn på 7 år og derunder, får du to omsorgsdage om året pr. barn, ligesom vi tilbyder mulighed for barnets 0., 1., 2. og 3. sygedag.
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
- Stillingen ønskes besat den 1. november 2026.
- Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jasmina Jankovic på LinkedIn eller på telefon 7255 4314.
Lyder dette som et job for dig?
Stillingen søges elektronisk via linket “Søg stillingen”. Send dit CV samt en kort motiveret ansøgning allerede nu og senest mandag den 14. september 2026. Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Styrelsen for Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Denne stilling er publiceret af Styrelsen for Danmarks Fængsler via jobnet.dk

