Tysklærer vikar København - Kalvebod Fælled 26/27

Kalvebod Fælled Skole søger tysklærer til vikararbejde i skoleåret 26/27. Du skal have tysk som fagkompetence og kunne arbejde ca. 10 lektioner ugentligt med mulighed for supplerende vikartimer. Ideelt kan du være på skolen to-tre gange om ugen. Skolen værdsætter co-teaching og fælles faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 30. august 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. august 2026
  • Oprettet: 14. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer





Kalvebod Fælled <a href="https://talentio.dk/jobs/dansk-og-billedkunstlaerer-billund-playful-learning-276100/" title="Skole jobs">Skole</a>


På Kalvebod Fælled Skole har du mulighed for at træde ind i et stærkt fællesskab – både fagligt og socialt. Vi har fokus på at skabe et arbejdsmiljø, hvor man som lærer trives, udvikler sig og aldrig står alene med opgaven.

Som ansat hos os kan du blandt andet vælge at deltage i

  • volleytræning
  • fysisk træning og løbeklub
  • morgenmadsordning
  • sociale arrangementer og fredagscafé
  • strikke/nørkleklub
  • mentorordning for nyuddannede de første to år

Fællesskabet lever også i vores måde at arbejde på

Co-teaching, fælles forberedelse og fælles kompetenceløft er en naturlig del af hverdagen. Og du vil opleve en tilstedeværende ledelse, som er tæt på praksis og klar til at støtte op om både hverdag og udvikling.

Vi søger dig, der har lyst til et fast skema i tysk på ca. 10 lektioner. Herudover vil der være mulighed for at supplere med vikartimer. Tysktimerne ligger fast i skemaet, men herudover vil der være en høj grad af fleksibel tilrettelæggelse.

Vi forestiller os, at du læser tysk på lærerseminariet eller på universitetet – og har lyst til at supplere SU’en med vikartimer. Eller måske var du en haj til tysk i folkeskolen og har lyst til at give din viden videre til nogle sprogsultne unge mennesker.

Har du andre fag eller kompetencer, hører vi også gerne om dem.

Som tilkaldevikar har du mulighed for at byde ind med timer, når det passer ind i dit øvrige skema. Dog ser vi helst, at du kan være på Kalvebod Fælled Skole to-tre gange om ugen.

Kalvebod Fælled Skole ligger midt i Ørestad – tæt på både byen og offentlig transport – og med naturen lige uden for døren. Skolens prisvindende arkitektur danner rammen om inspirerende og fleksible læringsmiljøer, som vi bruger aktivt i hverdagen.

Vores skole har en bevægelsesprofil, hvilket i praksis betyder at vi hjælper hinanden med at integrere variation og bevægelse i undervisningen.

Vi har dokumenterbart høj medarbejdertrivsel, og det er noget, vi er stolte af. Vi passer godt på hinanden – både fagligt og socialt – og vi værner om den gode stemning, der er kendetegnende for vores personale.

Og så har vi selvfølgelig verdens bedste børn samt en opbakkende forældregruppe, der er medspillere i det daglige samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Kontakt souschef Lisbet Krusdorf-Holm på 30 43 88 38, hvis du vil vide mere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 30. august 2026

Vi har løbende samtaler – så tøv ikke med at søge til Kalvebod Fælled Skole.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk